Julekalenderindlæg
1

“Det nære landlige Peloponnes, Grækenland” af Millie Blake

Jeg har altid elsket de små og nære oplevelser. De situationer, hvor man kommer et andet menneske ved – eller flere. Min tur til Tolo i sommers viste, at Grækenland er et godt sted for den slags. Menneskene er meget gæstfrie – vel at mærke uden bagtanker. Jeg boede i Tolo, i Peloponnes – ca. […]

“Det nære landlige Peloponnes, Grækenland” af Millie Blake

Jeg har altid elsket de små og nære oplevelser. De situationer, hvor man kommer et andet menneske ved – eller flere. Min tur til Tolo i sommers viste, at Grækenland er et godt sted for den slags. Menneskene er meget gæstfrie – vel at mærke uden bagtanker.

Jeg boede i Tolo, i Peloponnes – ca. tre timers kørsel fra Athen. Helt ned til stranden og det smukke turkisblå hav, som på en dag med roligt vand var gennemsigtigt mange meter ned.

Båd på havet i Grækenland

For mig er det fuldstændigt magisk at svæve i en båd over vand, hvor man kan se syv meter ned til bunden – og se stimer af fisk i flotte farver. Det var skønt at leje en båd og bevæge sig rundt i bugten, indtil man fik det for varmt, og væltede ned i det smukke klare vand for at blive kølet af.
I bugten ud for Tolo, kan man se to små øer. Den ene er en slags kloster, som om aftenen står og lyser ind mod land med et stort neon kors på toppen af øen. Den anden ø, Romvi, er noget større, og inviterer til lange gåture – både op på øens bakketoppe, og langs med dens to strande, hvor man bla. kan finde smukke søpindsvineskaller og indtørrede biller.

Indtørret billede i Grækenland

Naturen dernede er barsk og frugtbar på samme tid. Bjerge og klipper skyder hårdt op i landskabet overalt, og træer med smukke blomster og delikate frugter forsøder den solbrændte jord mellem klipperne.
Det er vidunderligt at smage, hvordan frugterne dernede er så meget mere modne end herhjemme. På en god dag spiste jeg den skønne frugt om morgenen, fisk og grønt til frokost, og deres vidunderligt krydrede moussaka til aften.

Restaurant i Grækenland

Jeg fandt en vidunderlig fiskerestaurant omme i bugten nogle kilometer fra Tolo – Havfrue Tavernen, hvor det var mor, som stod i køkkenet, og sønnike, som tog imod bestillinger. Her blev jeg inviteret indenfor og fik lov til at kigge på dagens fangst. Så kunne jeg vælge den fisk, jeg synes bedst om til frokost. Jeg var der flere gange, og hver gang var udvalget af fisk forskelligt – og tilberedt yderst delikat. Jeg fik også smagt på mors egen favorit – panerede skiver af courgette drysset med parmesanost. Himmelsk!

Fisk på restaurant i Grækenland

På vej til det arkæologiske museum i Olympia, kørte jeg gennem en lille by, Lagkadia, oppe i bjergene. Lagkadia er bygget opad bjergsiden. For hver to rækker af huse – en på hver side af vejen, var der en lang stejl trappe ned til de næste rækker af huse nedenfor på bjergsiden. Her fandt jeg den mest vidunderlige honning fra bjergplantager med pinjetræer. Honningen var stadig sød, som honning er, men havde en lidt tørrere smag og var meget mindre sød end fx blomsterhonning.
Jeg faldt i snak med datteren, som stod i forretningen, om sundhed og sunde madvarer, og snart blev faderen tilkaldt, og deres forsyning af propolis (den specielle nektar, som bierne fodrer deres dronning med) blev fisket frem fra gemmerne.
Jeg forlod Lagkadia med den potente propolis, den vidunderlige honning, samt den græske bjergte, som bla. skulle være god for hukommelsen.

Både på havet i Grækenland

Jeg skal snart til Grækenland igen. Gerne et af de mindre turistede steder i stil med Tolo. Jeg holder meget af den ro der er i en mindre by, og den plads det giver til at snakke lidt med de lokale og de andre gæster. Det er helt sikkert et godt sted for en lille lun sommerflirt … 😉

Dagens indlæg er skrevet af Millie Blake. Millie er forfatter, akademiker, og ivrig sportsudøver. Millie Blake elsker at rejse – gerne aktive rejser med ture ud i oplandet, så man kommer tættere på folket, naturen, og landets sjæl. Hun har været mange steder i Europa og Amerika, og hun vil gerne mere til Asien. Du kan følge med i Millie’s sommerflirter og noveller på hendes hjemmeside: www.millieblake.com og på facebook: www.facebook.com/HiMillieBlake

Tekst og billeder er copyright © Millie Blake.

Millie Blake

Millie Blake har hjemmesiden www.millieblake.com og du kan følge hende på facebook: www.facebook.com/HiMillieBlake.

There is 1 comment

  • aaron siger:

    Et fantastisk indlæg. Tak Millie  🙂

    Aaron

  • Leave a comment

    Want to express your opinion?
    Leave a reply!