Rejsejulekalenderen 2016
0

“Elafonisos – krystal blåt hav, sandstrande og skyfri himmel” af Bettina Arknæs

Drømmer du om krystal blåt hav, smukke sandstrande og en skyfri himmel? Det er vi mange der gør, og nu tænker du nok både Maldiverne, Barbados eller en af de mere end 18.000 indonesiske øer eller en andet eksotisk destination langt væk fra Danmark du alligevel aldrig, får råd til at besøge. Dette gudeskønne sted […]

“Elafonisos – krystal blåt hav, sandstrande og skyfri himmel” af Bettina  Arknæs

Drømmer du om krystal blåt hav, smukke sandstrande og en skyfri himmel? Det er vi mange der gør, og nu tænker du nok både Maldiverne, Barbados eller en af de mere end 18.000 indonesiske øer eller en andet eksotisk destination langt væk fra Danmark du alligevel aldrig, får råd til at besøge.

Dette gudeskønne sted ligger i Grækenland kun 20 minutters sejlads fra halvøen Peloponnes. Det tager fire timer at køre fra Athens lufthavn til molen i Pounta eller tre timer fra den mindre kendte lufthavn Kalamata.

Det er øen Elafonisos, som ganske få har hørt om, måske fordi der ingen fly går til øen, eller fordi færgerne fra Pireaus heller ikke ligger til her.

Havet ved Elafonisos er utroligt blåt

Elafonisos, ikke at forveksle med Elafonissi Beach på Kreta, er en lille bitte ø på kun 19 km2 og knap 350 indbyggere. Øen tilhører gruppen af Ioniske øer vest for hovedlandet. Måske kender du Korfu, Lefkas eller Zakynthos, som er langt større og mere kendte. Der er 31 øer tilhørende de Ioniske øer, hvoraf mange stadigvæk er ukendte for os danskere.

Allerede ombord på færgen til Elafonisos, som sejler fra fastland hver halve time i sommerhalvåret, kniber jeg mig i armen for at mærke efter, om jeg drømmer, eller om det er virkeligt, fordi vandet er helt ufatteligt smukt blågrønt.

Havnen med huse på Elafonisos

Færgen lægger til mindre end en kilomenter fra byen Elafonisos af samme navn som øen. Vi parkerer vores bil og fortsætter til fods hen ad den lille havnepromenade. Sveden pibler ned af panden på os, fordi det er helt utrolig varmt. Vi går og glæder os over, at det lille bed & breakfast, vi har forhåndsreserveret, tilbyder aircondition. Promenaden er næsten mennesketom. Kun et par stykker sidder i skyggen, og vi spørger en tjener om vej til vores hotel.

Havnen på Elafonisos

Vi skal bo lige midt på havnepromenaden i et lille hus på første salen. Vi var blevet advaret mod larm og støj fra livet på gaden, men for os betyder det liv og glæde. Vores bed & breakfast har ikke mange stjerner, men vi kan fra balkonen følge med i havnelivet fra tidlig morgen, hvor fiskekutterne sejler ud på havet, til bryllupsceremoni om eftermiddagen, til om aften, hvor øens beboere strømmer til for at spise og hygge sig. Her emmer af charme og liv.
Det er svært at skelne mellem, om dem, der færdes her, er øboere eller feriegæster ligesom os.

Smukke hvide huse i Elafonisos

Byen Elafonisos er alt det, du drømmer om. En lille hyggelig by med små pittoreske gader, hvidkalkede veje og huse, det lille ouzeri, små farverige fiskebåde og en lille kirke Agios Spyridon med den eventyrlige placering på en lille ø i havet.

Kato Nisi er en anden lille landsby med den smukke Panagia Katonisiotissa-strand, og her ligger også en kirke helt ud til vandet, The Virgin Mary, men stranden, der overgår dem alle, hedder Simos, som ligger ved området Lefki.

Strand på Elafonisos

Simos Beach er delt i en meget lang strand og en mindre strand. Som en sløjfe er der i midten et lille bjerg, du kan vandre op på, hvorved du kan få den flotteste panoramaudsigt. Stranden er ufattelig smuk med det fineste hvide sand, langstrakte strande og klareste azurblå vand.

Elafonisos er et unikt sted i Europa med naturlig skønhed, gæstfrie og uhøjtidelige mennesker, et sted, hvor den autentiske fisker stadig lever.

Dagens indlæg er skrevet af Bettina Arknæs.

Bettina og hendes mand, Lars, samt børnene Mathias og Kristine rejser flere gange om året. De elsker at rejse, og det er blevet en livsstil, for dem. De har været på mange rejser, blandt andet til Libanon, Israel, Thailand, Malaysia, USA, og jo også Japan, men de har også besøgt mange lande i Europa, som for eksempel Grækenland, Kroatien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina. Familien har ikke som sådan et favoritland, men der skal helst være en eller flere UNESCO-sights, der skal udforskes, når de er afsted, og så foretrækker de den frie måde at rejse på. Iran er familiens næste store oplevelse.

Bettina står bag rejsebloggen Danish Adventurer, hvor hun skriver om rejsebudgetter og rejseerfaringer for at inspirere andre danskere til at tage springet og at rejse ud på egen hånd, for at se verden og for at lære den at kende og få oplevelser for livet med hjem i bagagen.

I 2015 skrevet Bettina indlægget 1 døgn på Ryokan med Onsen bade i De Japanske Alper til Rejsejulekalenderen.

Tekst og billeder er copyright © Bettina Arknæs.

Bettina Arknæs

Bettina står bag rejsebloggen Danish Adventurer.

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!