Præmier og sponsorer
0

“Bosniske brødre. Historier fra en fodrejse” af Bjørn Harvig og Gyldendal

Eventyreren, forfatteren og rejsefortælleren Bjørn Harvig har sammen med forlaget Gyldendal doneret 2 eksemplarer af Bjørns nyeste bog “Bosniske brødre” til præmier på Rejsejulekalenderen 2016. Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere årets anden rejsebogspræmie til heldige skribenter på Rejsejulekalenderen. Det er nemlig intet mindre end 2 eksemplarer af Bjørn Harvigs nyeste bog, […]

“Bosniske brødre. Historier fra en fodrejse” af Bjørn Harvig og Gyldendal

Eventyreren, forfatteren og rejsefortælleren Bjørn Harvig har sammen med forlaget Gyldendal doneret 2 eksemplarer af Bjørns nyeste bog “Bosniske brødre” til præmier på Rejsejulekalenderen 2016.

Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere årets anden rejsebogspræmie til heldige skribenter på Rejsejulekalenderen. Det er nemlig intet mindre end 2 eksemplarer af Bjørn Harvigs nyeste bog, “Bosniske brødre. Historier fra en fodrejse”, som er dumpet ind på julekalenderredaktionen.

Bjørn er en fantastisk fortæller, som griber læseren med sine nærværende beretninger fra sine rejser, der ofte foregår til fods.
I “Bosniske brødre” følger vi hans vandring på tværs af Bosnien, hvor han møder de umådeligt venlige bosniere og bliver inviteret ind i deres hjem til mad, overnatning og gode samtaler – og får deres til tider barske liv helt ind på kroppen.

“Bosniske brødre” er sådan en rejsebog, som man virkelig lærer utroligt meget af at læse, og som i den grad inspirerer læseren til at tage ud og opleve verden – du kan godt glæde dig til at læse den!

Bjørn deltager i øvrigt med 3 indlæg, der er gode smagsprøver fra “Bosniske brødre”, i dette års udgave af Rejsejulekalenderen, nemlig: Technopræsten – del 1, Technopræsten – del 2 og Mændene med økserne.

MANGE TAK til Bjørn Harvig og forlaget Gyldendal for de meget flotte bøger samt for indlæggene til Rejsejulekalenderen 2016.

Maria Erica Jensen

Stifter og redaktør på Rejsejulekalenderen - Jeg rejser rundt i hele verden med rygsækken på ryggen og computeren ved siden, så det altid er muligt at skrive om store og små oplevelser til forskellige rejseblogs. Desuden er jeg tekstforfatter, forfatter, blogger og idémager til mange spændende projekter.

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!