Julekalenderindlæg
0

“Cruisin USA” af Kasper Foged Trojlsgaard

Lidt over midnat krydser jeg den canadiske grænse til USA. Jeg kunne have ventet til dagen efter, men som en anden trækfugl havde jeg en indre stemme, der sagde, at nu var tiden inde til at trække sydpå, og der er noget dejligt befriende i at være i bevægelse, og komme sit mål en lille […]

“Cruisin USA” af Kasper Foged Trojlsgaard

Lidt over midnat krydser jeg den canadiske grænse til USA. Jeg kunne have ventet til dagen efter, men som en anden trækfugl havde jeg en indre stemme, der sagde, at nu var tiden inde til at trække sydpå, og der er noget dejligt befriende i at være i bevægelse, og komme sit mål en lille smule nærmere.

Denne gang vil jeg dog kun være på gennemrejse i USA, da jeg har valgt at bruge min tid i Latin- og Sydamerika på min rejse fra Alaska til Chile. Det er femte gang jeg skal rejse igennem USA, alligevel glæder jeg mig til at køre ned langs stillehavskysten ad Highway 1, der strækker sig 3.500km fra staten Washington i nord, igennem Oregon og ned gennem Californien til den mexicanske grænse. Endelig melder trætheden sig omkring klokken 01.00, og jeg finder en græsmark, hvor jeg slår mit telt op for natten.

Seattle en stilfuld metropol
Tidligt næste morgen vågner jeg ved, at regnen trommer på teltdugen, og jeg sidder igen i min Cherokee Jeep med kurs mod syd. Seattle skyline dukker snart op i horisonten og inden længe går jeg rundt i byens charmerende gader. Bygninger i victoriansk stil, små boghandlere og caféer præger bybilledet. Jeg besøger det lokale marked, hvor der er livlig aktivitet – blomster, grøntsager, kunst, tøj og souvenirs skifter ejermand i et væk.
Sidst på eftermiddagen sidder jeg sammen med tusinde af andre mennesker i en kilometerlang kø ud af Seattle, langsom i bevægelse, men dog på vej.
Det første der slår en, når man kører ned langs kystlinen igennem Washington og Oregon er, at her er grønt. Forklaringen skyldes uden tvivl de nedbørsmængder, der falder på disse kanter, noget jeg selv kommer til at mærke. I tre dage siler regnen mere eller mindre ned, og til sidst bliver det for meget for motoren til vinduesviskerne, der sætter ud. Med hovedet ude af vinduet, som en anden labrador, fortsætter jeg i sneglefart, indtil regnen endelig holder op.
Heldigvis købte jeg et rigtigt godt telt inden afrejsen, og den har klaret alle forhold perfekt den sidste 1 ½ måned, lige fra sne, regn og hård vind, så der er altid tørt og rart, når jeg kravler i soveposen.

Eventyrlandet Californien
Stillehavskysten er for mig omgivet af mystik. Ofte er kysten indhyllet i tæt tåge, som gemmer den på en hemmelighed. Pludselig letter tågen og afslører uden varsel sin skønhed, en dramatisk kyststrækning, der rejser sig af havet. Det næste øjeblik, forsvinder det hele igen i havdisen. Sceneriet ændrer sig langsomt, som dagen skrider frem, og snart kører jeg mellem de legendariske Redwoods, eller Californiske kæmpe fyr som vi kender dem. Disse træer er plantelivets ukronede konger, der med sine over 100m i højde er de største levende organismer på denne jord. Du forstiller dig hvert øjeblik, at en kæmpe vil træde ud på vejen i dette eventyrland.

Måske er det disse træer, der bedst symboliserer den amerikanske kultur, der på mange måder kan synes rodløs. Træerne synes ikke at have nogen begrænsninger i deres vokseværk og kan modstå den værste skovbrand. Meget kan siges om det amerikanske samfund, men folket forfølger deres drømme og lever dem ud, og man må tage hatten af for alt det, amerikanerne har udrettet på nogle få hundrede år. Selv den værste skovbrand, i form af terroraktionerne den 11. september, ser ikke ud til at ryste USA, tværtimod synes tragedien, at have styrket nationalfølelsen. Overalt ser man streamers i bagruderne på bilerne der siger "God bless Amerika" og "We shall never forget".

På mig virker nationalfølelsen en smule skræmmende – bevidsthed om egen kultur og identitet er vigtigt, men nationalisme i overdrevet grad er ikke vejen til en bedre verden.

San Francisco
Efter tre dage på landevejen, kører jeg over Golden Gate Bridge til San Francisco. Det er tredje gang, jeg besøger San Francisco, og på en måde, er det som at komme hjem, da det ubetinget er min favorit by i USA. Stemningen er afslappet, og her skildrer man ikke imellem race og seksuel overbevisning. Ikke tilfældigt at de glade 60'ere startede her, og man kan stadig se gamle hippier ligge i solen på Hippie Hill og lave fredstegnet, når man spankulerer forbi.

Indlægget er skrevet af Kasper Foged Trojlsgaard. Kasper er ejer af Culture Adventure og sover nærmest med et atlas under hovedpuden. Han har siden 1992 arbejdet med turplanlægning og guidet flere steder i verden. Kasper har blandt andet rejst hele Pan American Highway fra Alaska til Chile (25.000 km), men vender dog altid tilbage til sit elskede Grønland. Han elsker at tage på tur i sin kajak og er uddannet havkajakinstruktør. 

Billedet i indlægget er copyright (c) iStockphoto.com / duha127

Kasper Foged Trojlsgaard

Kasper er ejer af Culture Adventure og sover nærmest med et atlas under hovedpuden. Han har siden 1992 arbejdet med turplanlægning og guidet flere steder i verden. Kasper har blandt andet rejst hele Pan American Highway fra Alaska til Chile (25.000 km), men vender dog altid tilbage til sit elskede Grønland.

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!