Julekalenderindlæg
0

“Da vi flygtede fra pesten i Indien …” af Kenneth Karl Nielsen

Efter det obligatoriske kulturchok var min rejsepartner, Torben, og jeg faldet fuldstændig for vidunderlige Indien. Men pludseligt måtte vi nærmest flygte ud af landet – pesten, som vi kun kendte som ”Middelalderens sorte død” havde ramt landet. Efter nogle få hektiske dage i Indien sidder Torben og jeg i en bus på vej mod den […]

“Da vi flygtede fra pesten i Indien …” af Kenneth Karl Nielsen

Efter det obligatoriske kulturchok var min rejsepartner, Torben, og jeg faldet fuldstændig for vidunderlige Indien. Men pludseligt måtte vi nærmest flygte ud af landet – pesten, som vi kun kendte som ”Middelalderens sorte død” havde ramt landet.

Efter nogle få hektiske dage i Indien sidder Torben og jeg i en bus på vej mod den gamle portugisiske koloni, Diu, på den indiske vestkyst. Torben falder i snak med en inder, og Pankaj, som han hedder, inviterer os til at komme og besøge ham, når vi har været i Diu. Med udsigten til at opleve en ikke-turistet side af Indien siger vi straks ja tak.

Bussen kører ikke længere
Efterhånden som vi kommer nærmere Diu, stiger flere og flere indere af bussen. Til sidst er kun chaufføren, hans co-chauffør samt Torben og jeg tilbage på bussen. De to chauffører er nogle underlige typer – de kalder os op til førersædet og prøver at kommunikere med os. Det bliver dog mest til sjofle bevægelser fra deres side – de vil vist mest vide noget om danske piger. Til sidst bliver de trætte af os og stopper bussen i en by et pænt stykke fra Diu. Bussen kører ikke videre, siger de bare.

Afslapning i Diu
Via rickshaw og på gåben kommer vi meget trætte og svedige til Diu. Opholdet her er ligeså fantastisk, som busturen var dårlig. Vi vandrer rundt i den gamle bydel, bader i Det Arabiske Hav, drikker øl på taget af vores hotel med andre backpackers, og hygger os fantastisk meget. Alligevel glæder vi os til at komme videre og møde Pankaj igen, og efter nogle dage sidder vi i bussen på vej til hans hjemby Mahuva.

Lokal i Mahuva
Mahuva er absolut ikke vant til turister, og vi er de eneste hvide mennesker i byen – heller ikke mange kan tale engelsk. Ved hjælp af en seddel med en adresse på, og stor hjælp fra utallige venlige indere, finder vi dog frem til Pankajs kontor. Pankaj er overrasket over, at vi virkeligt dukker op, men han byder os meget venligt velkommen.

Som noget af det første han gør, viser Pankaj os sin nye PC – selv i 1994 er den noget af et oldtidsfund, men han er utrolig stolt, og vi nikker anerkendende. Den næste dag bliver vi guidet rundt i området, ser de lokale seværdigheder, spiser de lokale steder, er på besøg hos Pankaj og hos den lokale maharaja, og vi glæder os til endnu en dag i selskab med Pankaj og hans venner.

Noget er helt galt
Om aftenen begynder tingene at gå galt. Pankaj vifter en avis på hindi foran vores ansigter og fortæller, at vi straks skal forlade Mahuva og derefter straks forlade Indien. Vi forstår ikke helt, hvad han mener, han taler om noget, der hedder ”pleg”, som vi aldrig har hørt om før.

Langsomt går det op for os, at det, der står i avisen, er, at der er udbrudt lungepest i Surat, som vi har passeret for nogle få dage siden, og 200 mennesker er allerede meldt døde; og nu er der konstateret fire tilfælde af pest her i byen.

Ingen af os troede, at pest eksisterede længere, at det bare var noget, der fandtes i den mørke middelalder. Først bliver vi ret bange, men ret hurtigt overtager fornuften, og sammen med Pankaj får vi arrangeret bustransport til Adhamedabad, som er første stop på vej ud af Indien.

Da vi kommer til Adhamedabad, ringer vi hjem. Det kan godt være, at vi bibeholder vores sunde fornuft, men hjemme i Danmark er de ved at gå i panik, da de danske medier dækker pestudbruddet intensivt. Torben lover sin far, at vi forlader Indien hurtigst muligt. Vi fortæller dem, at Indien er et kæmpe land og lyver med at sige, at vi befinder os langt væk fra pestudbruddet . Alligevel smitter familiens panik lidt af på os. Panikken bliver intensiveret, da vi får at vide, at Politiet er ved at sætte byen, vi er i, i karantæne, og lukke al offentlig transport ud af byen. Vi kommer på en bus mod Udaipur i Rajahstan og får senere at vide, at det er en af de sidste busser, som kommer ud.

Udaipur – en fantastisk by
Da vi kommer til Udaipur, taler vi igen med vores familier i Danmark, der stadig er meget bekymrede. De har talt med deres læger, der anbefaler nogle piller, som vi skal købe på apoteket, der kan holde pesten tilbage, hvis vi er blevet smittet. Vi får to navne – det mest populære middel og et mindre kendt. Det mest populære er selvfølgelig udsolgt, men vi får fat på de andre piller, som vi de næste uger spiser dagligt. Der kan gå nogle uger fra man er smittet, til pesten bryder ud.

Vi tager den med ro i Udaipur – pestfrygt skal ikke afholde os fra at se denne smukke og fantastiske by. Vi bor som konger på et hotel. Fra vores hotel kan vi gå ud på vores private terrasse, der ligger helt ned til den fantastiske Piccocla-sø, som blandt andet er hjemsted for vandpaladset i James Bond- filmen Octopussy.

Taj Mahal – og kan vi overhovedet komme væk?
Dagen efter flyver vil til hovedstaden Delhi, og indkvarterer os på et hotel i centrum. Vi lægger mærke, til at rigtigt mange mennesker går med masker, der dækker næse og mund. Pestfrygten har også ramt Delhi. Vi holder vores hoveder kolde, men vi bliver alligevel en smule panikslagne, da vi får at vide, at det første ledige fly videre først afgår om 5 dage. I stedet beder vi hotellet om at undersøge busser til Varanasi, derfra kan vi enten få bus eller måske et fly til Kathmandu i Nepal.

Vi beslutter vi os for at tage en dagstur til Agra og se Taj Mahal, Fatehpur Sikri og Det Røde Fort. Heldigvis – den tur har vi aldrig fortrudt! Da vi kommer tilbage, er der dårligt nyt – ingen bus til Varanasi. Vi beslutter os for at høre på et allersidste rejsebureau, og utroligt nok skaffer de os flybilletter til Varanasi dagen efter og videre derfra til Kathmandu efter 3 dage. Der er endnu ikke meldinger om pestramte i Varanasi, så der jubles både i Delhi og hjemme i stuerne i Danmark.

Men ingen Gangesflod i denne omgang
På vejen fra lufthavnen og indtil Varanasi centrum får vi et glimt af den hellige Ganges-flod, vi glæder vi os til at se mere til floden, til de hellige mænd og til livet ved bade-ghatsene langs med floden. Men det når vi aldrig, da vi om aftenen hører rygter om, at Indiens nabolande vil lukke grænserne for at sikre sig imod pestsmitte.

Næste morgen står vi tidligt op og tager en taxa til lufthavnen – vi skal til Nepal NU!
Taxachaufføren er snakkesalig, og da vi kommer til lufthavnen, bliver vi modtaget af hans ven. Chaufføren fortæller os, at vennen nok skal skaffe os en plads. Køerne ved rejsebureauer er enorme, og der er kamp om billetterne. Alligevel bliver vi bedt om at slappe af, vennen skal nok klare det. Af en eller anden grund stoler vi på taxachaufføren.

Da der kun er et kvarter til check-in er vi ved at opgive, men så kommer taxachaufførens ven. Han tager os om bag ved skranken, hvor de ændrer vores billetter; de tager os uden om alle køerne, og kort efter går vi ombord på flyet, medens vi jubler indvendig. Det kostede kun en lille bestikkelse på cirka 60 kr.

Næste forhindring er lufthavnen i Kathmandu, hvor alle skal tjekkes for pest-symptomer. Det er dog mest et spil for galleriet, og vi går lige forbi. Det lykkedes, vi kom ud.

De næste to uger går vi og er små-nervøse, da vi kan bære pesten uden at vide det, men der sket ikke noget. Endeligt kan vi slappe helt af.

Efterskrift:
WHO har undersøgt sygdomsudbruddet i Indien og mener ikke at der var tale om pest, så ville dødstallet have været meget større end de 53 ofre. Den indiske regering fastholder, at det var pest og roser sig selv for at have begrænset tabet. For os betød det ingenting – vi var sikre, på at der var pest.

 

Kenneth Karl Nielsen

Indlægget er skrevet af Kenneth Karl Nielsen. Kenneth er en af stifterne bag rejsehjemmesiden Backpackerplanet.dk, som er med i samarbejdet om at lave Rejsejulekalenderen. Kenneth har rejst i mere end 40 lande, og han er i øjeblikket i gang med at lave flere forskellige og meget spændende rejseprojekter.

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!