Mexico – navnet klinger eventyrligt. Bare tænk på sombreros, mariachis og día de los muertos. Det emmer af musik, drama og mystik. Og inde midt i junglen på Yucatan-halvøen åbenbarer sig en fantastisk og gådefuld by: Chichén Itzá. Bygget både før og efter vores vikingetid. Men i sten. Så selvom byen blev forladt og overgroet, […]
Mexico – navnet klinger eventyrligt. Bare tænk på sombreros, mariachis og día de los muertos. Det emmer af musik, drama og mystik. Og inde midt i junglen på Yucatan-halvøen åbenbarer sig en fantastisk og gådefuld by: Chichén Itzá. Bygget både før og efter vores vikingetid. Men i sten. Så selvom byen blev forladt og overgroet, kunne den afdækkes og restaureres, så jeg en tidlig februarformiddag må knibe mig selv i armen for at være sikker på, at jeg virkelig oplever dette under.
El Castillo, ”Slottet”, også kendt som Kukulcán-pyramiden, troner stolt og majestætisk. Bygningen indtager pladsen som denne ældgamle ruin-bys – og selve tidens – centrum. Opført af mayaerne, som inkorporerede deres avancerede kalendersystem i arkitekturen. Blandt andet giver de 91 trin på hver af de fire sider tilsammen 364 plus den øverste etage, er det lig med antallet af dage i et år.
Trinene er højere og meget stejlere, end jeg umiddelbart havde regnet med. Så mit hjerte hamrer, og jeg må hive efter vejret, da jeg når toppen, der er selve templet for Den Fjerklædte Slangegud, Kukulcán. Udsigten over kilometer efter kilometer af grønne trætoppe og andre magiske Maya-bygningsværker forstærker min hjertebanken.
Vi er blandt de allerførste gæster, og mange steder er byen endnu ikke vågnet. Mens jeg slentrer rundt og beundrer reliefferne på søjlerne i De Tusind Søjlers Gruppe, må jeg forskrækket hoppe baglæns, da en hidtil usynlig, solbadende slange pludselig flygter fra mig i zigzag. Slanger i alle afskygninger udhugget i sten er et tilbagevendende motiv på bygningsværkerne. Kukulcán overvåger stadig alt. Også den enorme boldbane, hvor to kæmpende hold skulle skyde en tung gummibold gennem en lille stenring højt oppe på muren – kun ved hjælp af hofter, knæ og albuer. Jeg er glad for, at det ikke er mig, der skulle deltage i det vanskelige spil. Især fordi det hændte, at en af anførerne eller hele holdet blev ofret til guden efter kampen!
Jeg har svært ved at forestille mig mayaernes makabre menneskeofringer på denne fredfyldte solskinsdag. At der på toppen af Krigernes Tempel er en statue, som holder et fad, hvorpå de endnu bankende menneskehjerter blev anbragt til ære for guderne. At det skulle bringe velstand og fremgang. Religion har mange ansigter. Det er tydeligt den dag i dag. Mayaernes førte både til Den Fjerklædte Slanges slot, som jeg længes efter at gense, og en tro på, at rituelle drab på mennesker kunne forbedre livet for indbyggerne i byen. I sandhed en cocktail af drama og mystik!
Dagens indlæg er skrevet af Bitten Holmsgaard. Bitten er uddannet journalist, og hun arbejder til daglig som rejseleder i blandt andet Italien, Portugal og Indien. Bitten har deltaget med indlæg til Rejsejulekalenderen i både 2013 – med indlægget: Farver, forvirring og fristelser – og i 2014 med indlægget: Udsigt med indtryk. Du kan læse meget mere om Bittens rejser på hendes rejseblog: Stedkender – det er bare altid en fryd at læse Bittens tekster.
Tekst og billeder er copyright © Bitten Holmsgaard.
There are 0 comments
Leave a comment
Want to express your opinion?
Leave a reply!