“Drager over Ganges” af Asger Yding Nielsen

Varanasi – Indien år 2065. Dette kunne være starten på en fremtidskrimi. Men det er det ikke. Indiens kalender, Bikram Sambat, er 56 år og 4 måneder foran vores – plus 4½ time i tidsforskel.

Jeg er på ferie i Indien. Her i den gamle bydel er der en masse bittesmå, kringlede gader med køer, scootere, indere, små butikker, vandbøfler, hunde og rickshaws. Det er med at holde hovedet koldt, når der skal findes vej, og ikke mindst tilbage til mit guesthouse. Det hele minder om hinanden.
Drengene leger med hjemmelavede drager på trapperne langs Ganges. Det giver en flot skyline og gør stedet endnu mere charmende, end det er i forvejen.

Klokken 5:30 dagen efter går jeg via hovedgaden, som til kontrast til i går er tom på dette tidspunkt, hvis der ses bort fra nogle sovende, hellige køer.
Jeg skal til den centrale trappe, Dashaswamedh Ghat. Derfra tager jeg en båd for at se hinduerne bade i floden. Det er begivenhedsrigt og stemningsfuldt.
Solen stå langsomt op over Ganges, og det gør det til en fredfyldt og smuk oplevelse.
Jeg går en tur til Durga templet, som ligger i den sydlige bydel. Templet er nu ikke noget særligt efter at have brugt hele dagen langs Ganges med alle dens templer, hellige mænd og ligbrænding. Jeg er lige ved at gå i en turistfælde i det ene hjørne at templet, da jeg er ved at få en rød klat mellem øjenbrynene, men jeg får afværget i sidste øjeblik.
Da jeg kommer ud af templet, er der noget af et pudsigt syn. Lige udenfor templet i den omliggende nedslidte have står en hel flok kvinder, som på skift sætter sig ned, trækker deres farvestrålende sarier op, så man kan se de bare numser. Her midt i haven sidder de og tisser som det naturligste i hele verden.

Lugten af brænde fra kremationsbålene, duften af røgelse, lugten af kokasser, udstødning fra autorickshaw og duften af curry, lyden fra højtaler med hellige toner langs Ganges, smagen af krydret mad og smagen af sød chai. Sanserne arbejder hårdt for at få det hele med. Det er virkelig en lækkerbisken af en fotogen urban gryderet.
Varanasi har hinduer, buddhister, muslimer, hellige kør, aber, rotter, parakitter, cykelrickshaw, drenge med drager, alt sammen smurt ind i en kulisse med 108 ghats med Ganges som baggrund. Bedre bliver det ikke.
I aften tager jeg toget til Tala. Så tak for denne gang. Fra et religiøst centrum her i Varanasi til Bandhavgarh National Park hvor darwinismen hersker.

Tiger, tiger!
Toget er forsinket 1½ time, men jeg er forberedt på, at togene ikke kører til tiden, og jeg tager det helt roligt. Toget ankommer, og jeg finder min køje, får min bagage og mig derop og falder i søvn 5 minutter senere i ske med min rygsæk.
Til morgen er jeg oppe og tjekke, om toget har indhentet forsinkelsen, men får at vide, at toget stadig er 1½ time forsinket. Det er svært at finde ud af, hvor toget befinder sig, da der ingen information er.
Da der er gået 1½ time mere, får jeg at vide, at der vil være 2 timer endnu. Fedt eksprestog, der i forvejen vil tage 9 timer om 408 km, men nu vil bruge 11 timer om det!
Jeg har svært ved at finde ud af, hvor langt toget er kommet, da det ikke er muligt at se ud af de små vinduer i vognen. Jeg finder ud af, at det ikke er nogen problemer i at åbne døren ud og så stå der og kigge, imens toget kører. Følelsen af frihed strømmer igennem mig.

Kl. 5:30 er jeg på vej ned til indgangen af Bandhavgarh National Park på en mørk sidevej i Tala. Da jeg kommer ned til indgangen, kommer der stille og rolig jeeps kørerne fra de forskellige hoteller. I går fik jeg at vide, at det vil være muligt at deles om en jeep, hvis den ikke er fuld. Det fik jeg fortalt ved parkkontoret og der, hvor jeg bor. Men da jeg så står der, har alle fået at vide af deres hoteller/guides, at de ikke må dele jeep med andre. Der står jeg så og kan ikke helt finde ud af, hvordan dette slag kan vindes.

5 minutter før at alle bliver givet fri ind i parken, kommer der en guide hen og tilbyder plads i en jeep. Vi kører ind i parken, hvor vi ser hjorte, vildsvin og påfugle.
Pludselig er der nogen i en anden jeep, der har set et glimt af en tiger i et skovbryn. Vi stopper og ganske rigtigt, der er 4 tigre. Sejt! De er langt væk, men man kan godt se striber, hoveder osv.
Derefter kører vi om på den anden side af skovbrynet for at se, om tigrene går derom. I mellemtiden er det rygtes, at der er tigre, så der kommer vildt mange jeeps. Det ender med at blive et vildt tiger-ræs.
Vores guide er lidt kvik, som resulter i, at vi ser en tiger på 50-100 meters afstand. Det er kaotisk med alle de jeeps, men heldigvis ser det ud, til at tigrene tager alt postyret roligt.
Det er en stor oplevelse og noget helt specielt at se en tiger i den vilde natur. Det er ikke alle, der er heldige at se en tiger denne dag. Der er omkring 50 tigre i parken, og vi er heldige at se de 4 – Fedt!

Følger strømmen i Jaisalmers gader
Jeg tager en autorickshaw til busstationen med en omvej over en anden busstation, hvor min chauffør tydeligvis får provision. Men jeg forklarer ham bestemt, hvor jeg vil hen, og til sidst kommer jeg med den rigtige bus til Jaipur. Der venter der et tog på mig.
Heste, æsler, køer og okser med påhængte vogne har jeg set masser af, men nu begynder der også at dukke kamel-trukne vogne op og mænd med farvestrålende turbaner. Rajasthans farver og mystik nærmer sig, som kilometertælleren drejer. I mit ironiske nok upper class venteværelse i Jaipur sidder en mand i lænker på den tegneserie-agtige måde. Omkring ham sidder 3 mænd med rifler og pistoler. Gad vide, hvad han har foretaget sig? Alligevel skal han med toget!

Jeg skal med toget før midnat, men som jeg har oplevet det ved de andre togrejser hernede, er toget 2½ time forsinket, og jeg går ombord kl. 02:30, til hvad jeg troede var en seng. Men toget er overbooket, og der er ingen seng til mig. Jeg prøver at forklare, hvor meget jeg har betalt for rejsen for at få en seng. Ikke mindre end 3 kontrollører er ved at komme godt op at køre. De vifter mig ind i den næste vogn, som er 2. klasse med hårde plastisk sæder og sovende folk på gulvet. Herefter ruller de en port ned bag mig og låser.
Jeg er ved at blive godt sur blandet med den efterhånden påtrængende træthed. Der ligger folk og sover på alle sæderne. Det er koldt, og det er ikke, hvad jeg har betalt for. Jeg banker på den nedrullede, låste port, som de nægter at åbne, men til sidst gør de det. Men de er ikke til at hugge eller stikke i, og en af kontrollørerne er ved at skrive en bøde, da han mener, jeg ikke har billet.
Jeg indser at have tabt slaget til skrankepaverne og går ind i den anden vogn. I den anden vogn er de nu meget flinke og hopper sammen på bænkene, så jeg kan få en siddeplads. Her sidder jeg og halvsover nogle timer.
Da det bliver lyst, er det faktisk meget rart, og jeg kan sidde, modsat soveklassen, ved et åbent vindue. Jeg blive helt nostalgisk ved tanken om, da vinduerne kunne åbnes i togene i Danmark. Jeg har vind i håret fra det åbne vindue, imens jeg ser vilde gazeller og tamme kameler i ørkenen.

Jeg ankommer til Jaisalmer, en gammel handelsstation for kamelkaravaner fra Arabien, Persien og Egypten, 3 timer forsinket. Jeg finder et hotel inden for bymuren til 10 kroner per nat (det kan jeg godt li´). Men så har jeg også forkælet mig selv med eget bad og toilet.
Mit kamera lapper det ene gode motiv efter det andet i sig. Det er virkelig på overarbejde her i den gyldne by, Jaisalmer.
Byen har sin varme, gulbrune glød fra sandsten, som hele byen er bygget af. Der er utrolig flot udsmykkede balkoner, vinduer og vægge blandet med nøddebrune mænd med orange turbaner, lange overskæg, løsthængende hvide bukser og guldringe i ørerne – det er det perfekte setup for mig og mit kamera. Vi er et godt par i dag. Kvinderne er rigt udsmykkede med guldsmykker hele vejen op ad ørerne, om håndleddet og anklerne. Enkelte har sorte hennaudsmykninger på fødderne. Deres tøj er meget farvestrålende og glimter i solen. Tilsæt livlig handelsaktivitet af den virkelige slags og ikke den, der er frembragt af turister alene.

Let hen over byen er der drysset et stort antal cafeer og restauranter, som stort set alle ligger højt placeret for enten, at der kan nydes den livlige aktivitet eller for at have udsigt til fortet.
Jaisalmer er en flot og rar by at være i. Sætter man sig på en trappesten og kigger, kan man næsten fornemme fortidens storhedstid. Dette er en anden verden. Indien er mit favoritrejsemål.

Indlægget er skrevet af Asger Yding Nielsen. Asger er en erfaren rejsende, og han har rejst i både Sydøstasien, Rusland, Indien og Europa – desuden har han cyklet rundt i Skandinavien!
Sidste år skrev Asger indlægget “Nordisk sommer” til Rejsejulekalenderen.
Du kan følge Asger og familiens rejser på deres nye rejseblog Turning Globe , mens du kan finde den gamle men bestemt stadig spændende udgave af bloggen her: Den gamle Turning Globe-blog