Jeg har ikke været i Nepal siden 1995, men jeg drømmer stadig om landet, menneskene og naturen. Lige ankommet til Kathmandu sad jeg sammen med min rejsekammerat Kenneth på en lille tagrestaurant med en øl i hånden, imens ørnene majestætisk gled over os. Det var allerede der, jeg blev forelsket i dette fantastiske land. Nepaleserne […]
Jeg har ikke været i Nepal siden 1995, men jeg drømmer stadig om landet, menneskene og naturen.
Lige ankommet til Kathmandu sad jeg sammen med min rejsekammerat Kenneth på en lille tagrestaurant med en øl i hånden, imens ørnene majestætisk gled over os. Det var allerede der, jeg blev forelsket i dette fantastiske land.
Nepaleserne er nogle at de venligste mennesker, jeg har mødt ude i den store verden. Bare det at sidde og drikke te sammen med den lokale tæppehandler, imens vi snakkede om verden omkring os, selv om han vidste, at jeg bare skulle havde vekslet lidt penge og ikke skulle købe et tæppe.
Hvis jeg bare kunne springe om bord på et fly lige nu og tage afsted til Nepal, så ville jeg vise min familie det smukke land, og vi skulle opleve den fantastiske natur og de skønne mennesker. Vi skulle blandt andet opleve:
Chitwan National Park
Det er ikke tilfældigt, at Chitwan er på UNESCOs World Heritage-liste. Parken blev etableret i 1973, og her kan du se krokodiller, næsehornsfugle, bjørne, vildsvin, skældyr og næsehorn. Hvis du er rigtig heldig, kan du måske også se skyggen af en vild tiger – det nærmeste vi kom en tiger, var et nylavet fodspor.
Riverrafte på en af Nepals floder
Det var i Nepal, at jeg selv blev bidt af at rafte, og det er en passion, som jeg heldigvis har kunne give videre til min familie. I Nepal er der rafting for alle aldre og niveauer. Og uanset om du vil ud på en lille tur en eftermiddag, eller du vil afsted i mange dage, så er der rig mulighed for at prøve kræfter med floderne, samtidig med at du også får mulighed for at nyde bjergene og naturen.
Trekking i Nepal
Trekking er jo et must, når man er i Nepal. I dette bjergrige land kan du finde ture for en hver. Mange tager turen op til Annapurna Basecamp, hvorfra du kan se nogle af verdens højeste bjerge. Jeg valgte trekket til Helambu Circuit, som er et trek i et mindre kendt og mindre udviklet område. Der er trekkingture i Nepal for alle – ja, Nepal har det hele. Når nu man er i Nepal, så skal man også finde et sted, hvor man kan stå og nyde udsigten til Mount Everest.
Kathmandu og Pokhara
Thamel var nok det mest turistede sted i Kathmandu. Men det at gå igennem de små gader og se på butikker, smage på de lokale retter og bare nyde menneskemylderet er en fantastisk oplevelse. Det er heller ikke helt dårligt, at der er mange turister, det betyder jo, at der er gode restauranter, og at der kommer mere fokus på god hygiejne.
Pokhara er den næststørste by i Nepal. At sidde og nyde udsigten og søen, imens bjergene rejser sig hele vejen rundt om byen, er helt ubeskrivelig.
Nepal, jeg savner dig.
Dagens indlæg er skrevet af Torben Linnemann Nielsen. Torben er en af iværksætterne bag rejsesiden Backpackerplanet.dk, og så er Torben bidt af en gal rejsende. Han har været i mange spændende lande, og især er Nepal, New Zealand og Indonesien lande, der står Torbens hjerte nært. Torben har blandt andet været i Indonesien, Grækenland og England med sin kone og deres to børn – Torben elsker at vise verden frem for børnene, og han er utroligt dygtig til at fortælle dem de mest spændende historier, så de aldrig keder sig, når de er på rejse. Torben og hans familie har i 2014 startet rejsebloggen Ferie med familien, hvor de skriver om deres rejseoplevelser sammen. Torben deltog med et glimrende indlæg i Rejsejulekalenderen 2012.
Torben er en af iværksætterne bag rejsesiden Backpackerplanet.dk, og så er Torben bidt af en gal rejsende. Han har været i mange spændende lande, og især er Nepal, New Zealand og Indonesien lande, der står Torbens hjerte nært.
There are 0 comments
Leave a comment
Want to express your opinion?
Leave a reply!