Jeg tror, at vi alle har drømt om paradis på en kold og grå vinterdag i Danmark. En drøm om en Bounty ø langt ude i Stillehavet med tropisk klima, en sol som skinner fra en skyfri himmel, hvide sandstrande og en svag vind der køler dig. At ligge på en strand og nyde synet […]
Jeg tror, at vi alle har drømt om paradis på en kold og grå vinterdag i Danmark. En drøm om en Bounty ø langt ude i Stillehavet med tropisk klima, en sol som skinner fra en skyfri himmel, hvide sandstrande og en svag vind der køler dig. At ligge på en strand og nyde synet af palmerne, stikke fødderne i det hvide varme sand, tage en svømmetur i et azurblåt hav og bare lade tiden gå i stå.
For to år siden, en kold vinterdag i New Zealand, satte vi os på et fly ud af Auckland. Vi fløj 4.30 time, passerede datolinjen og det eneste vi så ud af vinduet fra flyet var det enorme Stillehav og ingen former for land. Vi landede til sidst ikke ude i intetheden, men i Paradis, det lille ørige Cook Island.
Cook Islands er et selvstændig territorium under New Zealand. Det ligger i det sydlige Stillehav mellem Fransk Polynesien og Amerikanske Samoa. Øriget består af 15 øer, hvor hovedøen er Rarotonga med hovedstaden Avarua. Befolkningen tæller kun 20.000 indbyggere og er fuld eller delvis afstamning af de indfødte polynesiske folk på øerne, kendt som Cook Islands Maori. Vi havde valgt at bo på hovedøen Rarotonga.
Var vi kommet til Paradis?
Ja, måske var vi kommet til Paradis. Allerede ved ankomsten i lufthaven blev vi klar over, at dette sted var noget særligt. En mand med stråhat og Hawaiiskjorte, som hyggede om de nyankommne med musik fra hans lille guitar, en tolder der blev bekymret fordi vi kun havde taget en ¼ liter spiritus med, hvilket han slet ikke mente var nok til en ferie. Herefter en velkomst fra vores hotel, en kæmpestor blomsterkrans som vi fik om halsen. Jo, det var måske Paradis, vi var kommet til.
Efter en kort køretur kom vi til vores hotel, og her blev vi mødt af en venlig dame med blomsterkrans på hoved. Hun fortalte os, at hun havde opgraderet vores værelse til et exclusivt værelse, øverst oppe på 2 sal. Wow, sikke en start. Vi gik forventningsfulde op til vores værelse, skyndte os ud på den store altan og her åbnede der sig en hel ubeskrivelig smuk udsigt.
Palmerne var der, den lange hvide sandstrand, det azurblå hav i det klare lagune vand og solen skinnede. Der var 30 grader, en svag brise og helt langt derude på havet kunne vi se skumsprøjtet fra bølgeren, der slog ind mod revet.
Jovist, vi var kommet til Paradis!
Hvad laver man i Paradis?
I Paradis laver du så lidt som muligt, hvilket var en svært start for de handlingsorienterede danskere. Men langsomt kom vi på ø-tid, ligesom lokalbefolkningen er. Tingene går ikke så stærkt herude i Paradis. ”Vi når det nok”-kulturen bliver allerede fra barnsben indgroet, og vi blev hurtigt smittet af den.
Vi kunne bruge timer på at kigge eller fodre de tusindvis af farverige fisk i lagunen. Oplevelsen kunne vel siges at være en ”full body fiske-spa”. Sidde på vores altan, nyde udsigten og se de smukke solnedgange. Mærke solen varme vores krop, kigge på palmerne som svajede i vinden, svømme en tur i det lunkne vand eller nyde den gode mad om aften, hvor restaurantens borde stod i sandet med udsigt til havet.
Når vi tog os sammen og løsrev os, steg vi på en bus og kørte rundt på øen. Busserne kørte på den eneste hovedvej, som er på Rarotonga, i en cirkel med en omkreds på 32 km. Her blev vi mødt af venlige buschauffører i Hawaiiskjorter og klipklappere, som også gladeligt påtog sig rollen som turguider og øsede ud af deres viden om øen.
Ellers tog vi til hovedstaden, Avarua, hvor vi kunne besøge de hyggelige cafeer, et af øens supermarkeder eller shoppe i en af de få butikker. Gå ture, nyde den smukke natur på vulkanøen, kigge på bjergene, som er smukt grønt beklædt af vegetation, opleve frodigheden i det tropiske klima og nyde stilheden.
Vi kunne tale med den venlige, smilende og hjælpsomme lokalbefolkning, studere deres meget anderledes haver, som er prydet med gravsteder side om side med køkkenhaverne, eller nyde en drink på et nabo hotel.
Er der slanger i Paradis?
Der er ingen giftige slanger eller giftige dyr overhoved på Cook Island, men for en dansker har Paradis desværre en pris. Der er dyrt på Cook Island, selv for en dansk pengepung. Hotelpriserne er høje, maden er dyr, f.eks. koster en liter frisk mælk 60 dkk. Transporten herud er lang, så udvalget af fødevarer er begrænset, og du skal ikke forvente mobildækning eller internet. Restauranterne tilbyder dog lækkert mad for rimelige penge, som bliver tilberedt af lokale råvarer. Dertil kommer, at det er dyrt at rejse halvvejs rundt om jorden.
Vi oplevede desværre også adskille skilte med tsunami-varslinger eller evakueringsruter, hvilket mindede os om naturens store kræfter, som udspiller sig på disse smukke vulkanøer.
Blev drømmen om Paradis udlevet?
Ja, den blev 100 % udlevet. Cook Island indfriede alle vores drømme om Paradis og mere til. Et Paradis, som virkeliggjorde vores indre billeder. Hverken ord eller billeder kan retfærdiggøre dette smukke sted.
Det vi havde forstille os om vand, sand, strande, varme, sol og natur blev til fulde indfriet. Den store bonusoplevelse var lokalbefolkningen. Sjældent har vi mødt en så venlig, smilende og imødekommende befolkning. Et eksempel: Vi stod i en stor kø i supermarked, kvinden ved kassen begyndte at tale til os. Hun var tydligt nysgerrig på, hvem vi var, og hvor vi kom fra og ignorerede totalt den lange kø. Hun spurte om, hvorfor vi havde valgt at besøge deres ø, om vi kunne lide den osv. Det er ikke lige en oplevelse, der ville falde i god jord, hos dem i køen en fredag eftermiddag i Bilka, men her på Cook Island smilede de andre i køen og lyttede nysgerrigt med.
Så udlev din drøm og rejs til Paradis!
5. decembers indlæg er skrevet af Annette Seier, der har besøgt 56 lande fordelt på 6 kontinenter. Annette har rejse- og fotobloggen OnTrip.dk sammen med sin mand, Tore Seier, og sin datter, Maria. De er en eventyrlysten familie med en stor passion for at rejse ud i verden og dele deres eventyr med andre i tekst og billeder. Læs mere på ontrip.dk eller på facebook, twitter eller instagram under OnTripDK. Annette deltog også i Rejsejulekalenderen 2014 med indlægget: “Favoritrejsemål USA”
Tekst og billeder er copyright © Annette Seier og OnTrip.dk.
Annette står bag rejsebloggen Ontrip.Dk sammen med sin mand, Tore, og sin datter, Maria.
There are 0 comments
Leave a comment
Want to express your opinion?
Leave a reply!