I 2011 holdt vi orlov i 3 ½ måned for at rejse. Første stop på turen blev øgruppen Andamanerne i Den Bengalske Bugt. Øerne hører til Indien, men ligger faktisk tættere på Thailand og Myanmar. Det var mange års drømme om vilde stammefolk og fantastisk dykning, som bragte os dertil. Vi fik dog helt andre […]
I 2011 holdt vi orlov i 3 ½ måned for at rejse. Første stop på turen blev øgruppen Andamanerne i Den Bengalske Bugt. Øerne hører til Indien, men ligger faktisk tættere på Thailand og Myanmar.
Det var mange års drømme om vilde stammefolk og fantastisk dykning, som bragte os dertil. Vi fik dog helt andre oplevelser end forventet hjemmefra.
Vel ankommet til Port Blair, som er hovedbyen på Andamanerne, besluttede vi at sejle ud til øen Havelock for at holde jul. Vi havde taget to af vores knap så berejste venner, Martin og Sanne, med på denne første del af vores rejse, så vi syntes, at de skulle have fornøjelsen af at købe færgebilletter videre. Det blev naturligvis en oplevelse!
De mødte tidligt op på havnen, og efter at have stået i kø i en god times tid nåede de frem til skranken, kun for at finde ud af, at de skulle bruge kopier af alle passagerers særlige rejsetilladelser til øerne samt en udfyldt formular fra os hver.
Den formular blev logisk nok først udleveret, når man nåede frem til den informative medarbejder efter over en times venten … Martin og Sanne måtte derfor forlade køen og sende os en sms, så vi kunne mødes inde i byen og finde et lille kontor med en kopimaskine. Derefter måtte vi alle tage tilbage til havnen og starte forfra i køen.
Denne gang var det Sanne og Anne Marie, som kastede sig ind i løjerne, og gang på gang blev de overhalet af indiske damer, som ikke kunne forstå det store ståhej og det der med køkultur, som de to blege danskere himlede op om. Men endelig nåede pigerne da frem til lugen igen – med papirerne i orden!
Vi havde talt lidt om, at færgen kl. 11.30 ville passe os fint, så derfor spurgte Anne Marie om ledige billetter med den afgang – men desværre. Ingen pladser kl. 11.30. ”Sorry Madam, all full!” – ”Also tomorrow, all full” – ”Tickets available on the 26th of December”.
Åh skræk! Ingen mulighed for at fejre jul på en eksotisk palmeø, som vi havde glædet os så meget til. I stedet så vi allerede for os, hvordan vi ville sidde på et lille hummer i en indisk ”storby” juleaften.
Lidt i afmagt stillede Anne Marie et åbent spørgsmål om, hvornår den første ledige afgang så var. Hun fik, som det mest naturlige i verden, følgende svar ”2 o’clock today!” Meget typisk for Indien, så får man kun svar på det, som man spørger om. Og vi havde jo spurgt om en afgang kl. 11.30 …
Vi greb selvfølgelig muligheden, og samme eftermiddag anløb vi Havelock, og julen var reddet!
Vi havde glædet os til hvide sandstrande og fantastiske muligheder for at snorkle. De hvide sandstrande skuffede ikke, men alle koraller var blevet bleget året før, da havtemperaturen i Andamanerhavet var steget. Vi så derfor meget få farverige fisk og kun farveløse koraller, når vi forsøgte os med at snorkle. Strandene havde vi til gengæld nærmest for os selv. Beach no.7, som blev kåret til Asiens bedste strand i 2004, lå kridhvid og uberørt hen – det var fantastisk.
Vi havde givet hinanden en julegave, som vi havde set frem til som små børn: En snorkeltur med en indisk elefant i det krystalklare vand. Elefanten har ofte stået model til flotte undervandsbilleder, som vi var fascinerede af. Så selvom det var dyrt, var vi enige om, at det var ”once in a lifetime”.
Men da vi begyndte at forhøre os om muligheden for at bade med den tamme elefant lød svaret: ”No elephant. Elephant on holiday.”
Vi spurgte flere steder men fik samme nedslående svar. Elefanten var på ferie? Vi var målløse. Hvordan kunne den holde ferie netop nu?
Det var nok elefantens mahout, som holdt ferie, men lige lidt hjalp det. Vi fik ikke mulighed for at svømme med elefanten.
Trods elefantens juleferie og mangel på smukke koraller havde vi nogle dejlige dage på Havelock. Derefter besluttede vi at tage videre til den noget mindre Neil Island. Derfor startede hele færgebillet-showet forfra, men den historie skal vi nok skåne jer for!
Neil Island blev ren afslapning. Der er meget få steder at bo på øen, og flere af dem er MEGET primitive.
Vi endte på Cocon Huts Island Resort. Der var godt nok ikke meget resort over det, men navnet var fint. Vi boede på en madras i en lille bitte primitiv palmehytte til ca. 18 kr. pr. nat! En øl i baren var dyrere end overnatningen! Ude foran hytten kunne vi hænge vores to hængekøjer op, og det er vildt så mange timer, man rent faktisk kan bruge der med at hyggesnakke eller med en god bog i hånden.
Og så opdagede vi legenden Mr. Chand. Han har en lille familiedrevet restaurant ved øens markedsplads. Her fremstilles den mest fantastiske indiske mad under forholdsvis primitive forhold.
Mr. Chand blev simpelthen vores faste holdepunkt med blandt andet mangojuice, limejuice, chai-te, potato rolls, samosas og parathas. Morgen, middag og aften. Ja, vi blev nærmest afhængige af Mr. Chands madfix – og vi var ikke de eneste backpackere, som kiggede forbi! Det var her, at alle øens rejsende hang ud.
Andamanerne var et dejligt bekendtskab, og vi anbefaler på det varmeste det lille ørige til andre rejsende. Der er både mulighed for ”afslapningsferie” og mere ”eventyrferie”, hvis man har tid nok. Ønsker I at læse mere om vores rejse, kokkekursus, politianholdelse og afslapning i Paradis, så er I meget velkomne til at kigge forbi vores blog.
Dagens indlæg er skrevet af Anne Marie Boye og Rasmus Lyngsøe. Sammen har de rejsebloggen To på tur. De rejser gerne til fjerne egne af verden med nysgerrighed, kamera, svømmefødder og rygsæk. De har begge besøgt 50+ lande med flere i vente. Anne Marie og Rasmus har backpacket så forskellige steder som Belize, Grønland, den selvudråbte republik Transnistrien, Georgien, Oman, Madagaskar, Myanmar, Palau og Mikronesien. Læs mere på To på tur eller facebook og Instagram under navnet Two Danes On Tour. Anne Marie og Rasmus skrev også et indlæg til Rejsejulekalenderen 2014 med titlen ”Vidunderlige Madagaskar”.
Tekst og billeder er copyright © Anne Marie Boye og Rasmus Lyngsøe.
There are 0 comments
Leave a comment
Want to express your opinion?
Leave a reply!