Julekalenderindlæg
0

“Endelig Ayers Rock!” af Louise Søgaard Andersen

Min far havde givet mig en måneds rejse til Australien. I februar 2006 drog vi til det (efter min mening) flotteste land i verden og lige fra vi stod ud af flyvemaskinen var både jeg, min søster og far fascineret af det enorme land og dens alsidighed. Allermest havde jeg glædet mig til at skulle […]

Min far havde givet mig en måneds rejse til Australien. I februar 2006 drog vi til det (efter min mening) flotteste land i verden og lige fra vi stod ud af flyvemaskinen var både jeg, min søster og far fascineret af det enorme land og dens alsidighed.

Allermest havde jeg glædet mig til at skulle ind til midten og se Ayers Rock, som jeg lige havde jeg skrevet projektopgave om i skolen.
Endelig ser jeg den store røde sten og jeg kan se den på 100 kilometers afstand og jeg sad nærmest med åben mund og polypper og stirrede på det røde monster som jeg havde higet efter at skulle se i lang tid!
Vi vælger at tage ud til stenen og se solnedgangen og så tage på en campingplads i Alice Springs og så tage derud tidligt næste dag.

Ved en 9-tiden er vi alle pakket og klar til at tage ud og se lidt nærmere på dette vidunder. Jeg havde læst mig frem til at man kunne komme op og klatre på stenen, hvilket jeg var ekstatisk over at skulle prøve. Jeg hopper ud af bilen, men får mig et chok ved synet af bryster hængende nede ved knæene på sorte kvinder med krigsmaling i hovedet. Tænker dog ikke videre over det for jeg er på en mission. Jeg skal op på stenen og løber lige fluks hen til den og springer op på den.

Min far råber efter mig i baggrunden, men jeg tror bare det er fordi han vil derop før mig.
Pludselig er der en af de sorte kvinder der hiver fat i mig og en anden kommer løbende hen i mod mig med brysterne svingende til alle sider muligt. Jeg bliver lettere irriteret for jeg er da godt klar over at stenen har noget helligt af betydning for dem, men ærlig talt. Jeg vil gerne derop. NU!

De ser ikke glade ud, men jeg forstår ikke hvad de siger til mig.

Pludselig kommer en mand fra souvenirbutikken hen til mig og siger at der er lukket i dag grundet vejret.
Min far og min søster står i baggrunden og griner af min ivrighed og tydeligvis også blindhed, for der stod et kæmpe skilt lige ved siden af hvor jeg var kravlet op, hvorpå der står at af sikkerhedsmæssige årsager er der lukket i dag.

Jeg har ikke været i Australien siden, men næste gang jeg skal dertil må jeg hellere læse skiltet inden jeg placerer mine fødder der igen.

Indlægget er skrevet af Louise Søgaard Andersen, der har skrevet to fine indlæg til Rejsejulekalenderen. Læs her Louises første indlæg, der var på Rejsejulekalenderen d. 2. december 2012.

Tekst og billeder er copyright Louise Søgaard Andersen.

Louise Sogaard Andersen

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!