Julekalenderindlæg
0

“Farver, forvirring og fristelser” af Bitten Holmsgaard

– med cykelrickshaw gennem Old Delhis basar Knallertmotorer prutter, og bilhorn tuder i alverdens forskellige tonearter. Alligevel trænger menneskestemmerne igennem som en skiftevis opadgående og nedadgående messen. Cykelrickshaws, fodgængere, cyklister, biler, knallerter og autorickshaws maser frem på hver eneste ledige kvadratcentimeter. Forvirringen synes total. Men inderne her i Old Delhis labyrintiske basar navigerer hjemmevant rundt […]

“Farver, forvirring og fristelser” af Bitten Holmsgaard

– med cykelrickshaw gennem Old Delhis basar

Knallertmotorer prutter, og bilhorn tuder i alverdens forskellige tonearter. Alligevel trænger menneskestemmerne igennem som en skiftevis opadgående og nedadgående messen.

Cykelrickshaws, fodgængere, cyklister, biler, knallerter og autorickshaws maser frem på hver eneste ledige kvadratcentimeter. Forvirringen synes total. Men inderne her i Old Delhis labyrintiske basar navigerer hjemmevant rundt i mylderet og reagerer lynhurtigt, når en bærer med en enorm aflang pakke på hovedet pludselig laver trafikprop, fordi han rykker frem mod et lille frit område i samme øjeblik, som en modkørerende autorickshaw gør det samme.

Mens jeg troner på det hårde sæde, afskærmet fra de andre trafikanter af kalechens stænger, knokler rickshawføreren i pedalerne. Han er – som alle hans kolleger – mager, senet og slidt.

Forretninger, som stort set kun er en facade proppet med varer – eventuelt suppleret med et lille firkantet rum bagved, prøver med deres udstillinger at lokke mig til at handle. Er det ikke nok, står indehaveren i døren og kommer med uimodståelige tilbud. 

Chandni Chowks guld- og sølvbutikker lader mig kold, men da vi snor os ned ad en gade, der bare bliver smallere og smallere og sarier og salwar kurtas (tre-delt tøjsæt med top, bukser og tørklæde) i koboltblå, solgul, pink, græsgrøn, kobberfarvet og alle mulige andre klare farver hænger og stråler om kap, får jeg lyst til at købe mindst en i hver farve!
De indiske piger og kvinder, som er på indkøb her i tekstil-basaren, er med deres farverige klædedrager tilmed levende reklamesøjler for de smukke stoffer.

Med korte mellemrum byder små mobile gadekøkkener på en overdådighed af forskellige måltider. Duften af karry, koriander og kanel blander sig med stanken fra to-takts-motorerne.
På ganske få meter kan man selv sammensætte en hel menu med såvel forret som hovedret og dessert. Paan i små glitrende poser, som mændene tygger efter måltidet og derefter spytter ud i røde klatter, bliver selvfølgelig også solgt her i lange baner.

Farveorgiet aftager, papirbasaren begynder og min opmærksomhed drages opad. Til et sammensurium af ledninger, der må kræve, at elektrikerne her også er tryllekunstnere. Ledningerne hænger i guirlander, sammensnoede udenpå husene, over gaderne. Hvor en ledning begynder, og en anden ender er umuligt at afgøre. Pludselig kommer en abe kækt susende over gaden ovenpå en ledningsbro. Tre andre følger den hoppende henad tagene.

Chawri Bazaars papir og bøger bliver nu afløst af bil-reservedele, mens vi nærmer os den ophøjede røde Jama Masjid, fredagsmoskeen. Old Delhis ”T. Hansen” byder på skærme i store stakke, lastbilhjul og alt, hvad man ellers lige står og mangler til sin bil.

Kød-basaren dukker op på højre side samtidig med, at der bliver kaldt til fredagsbøn fra Jama Masjids minareter. Old Delhis særegne melodi får tilføjet endnu en nuance. Nu har menneskemylderets kvinder ændret sig fra hinduer til muslimer i mere dæmpede farver og med håret dækket til. Ved siden af bure med levende høns, bliver fjerkræenes døde slægtninge plukket og udstillet i al deres nøgenhed side om side med et par gedehoveder.

Til venstre er der ligesom mere roligt. Den ene dadelbod afløser den anden. Nogle af de tørrede frugter ligger til skue i stakke, andre er gemt væk i fine æsker. Aldrig har jeg set så mange dadler samlet på et sted!

Her ved enden af basaren er der knap så meget trængsel. Nogle køer har endda fundet plads til at lægge sig ned og tygge drøv. Men roen varer kort. Pludselig bliver vi overhalet af en orange bus nummer 419, der er på ved mod Old Delhi Railway Station. Og en hær af funklende grønne og gule autorickshaws suser forbi os på begge sider. Cykelrickshawen virker nu langsom og gammeldags. Med sin lydløshed og sit rolige tempo og føreren, der fortæller anekdoter fra kvarteret, passer den meget bedre til basaren end her til den store Ansari Road.

Jeg har nydt Old Delhis basar fra cykelrickshaw adskillige gange – og det er hver gang en overdådig oplevelse. Om det er min største rejseoplevelse, ved jeg ikke. Men ovenpå sådan en tur er alle mine sanser mættede og hjernen fyldt med indtryk. Noget som hverken Bilka, IKEA eller en hvilken som helst gågade i Danmark kommer i nærheden af.

 

Indlægget er skrevet af Bitten Holmsgaard. Bitten har her beskrevet en tur rundt i Old Delhi med cykelrickshaw – og sikke en beskrivelse! Man kan jo levende forestillig sig det store, støvede og hektiske område i den indiske hovedstad, og har man selv været der, dukker alle ens minder frem i levende live. Bitten er uddannet journalist, og hun arbejder som rejseleder i blandt andet Italien, Portugal og Indien. Læs meget mere om Bittens rejser på hendes blog: Stedkender

Bitten Holmsgaard

Bitten Holmsgaars står bag rejsebloggen Stedkender

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!