“Juleaften i Firenze ” af Maria Erica Jensen

I 2012 besluttede min mand og jeg os for, at vi ville holde jul i udlandet. Og hurtigt fik vi overbevist hinanden om, at julen skulle fejres i vores anden hjemby, Firenze. 

Den dejlige julestemning i Firenze
I Firenze bliver der afholdt mange forskellige optog, udstillinger, små finurlige arrangementer og meget andet sjov i ugerne og dagene op til jul. Der er julemarkeder rundt om i byen, julemanden går rundt og deler slik ud til børnene, der fyres fyrværkeri af, som var det ugen op til nytårsaften, og alle kirker har et julekrybbespil. I Italien ligger der ikke noget Jesus-barn i krybberne i tiden op til juleaften. 

Men når midnatsgudstjenesterne juleaften er færdig, så er Jesus blevet lagt på plads. Det er er fint ritual, der naturligvis symboliserer, at Jesus fødes juleaften og derfor først skal i krybben, når den store begivenhed har fundet sted.  
Når mørket falder på, bliver gadejuledekorationernes små elektriske pærer tændt overalt i Firenze, og så stråler det med julelys i byens små middelaldergader og på de store torv. 
Så udover de utallige verdensklasse seværdigheder og -attraktioner, byen er beriget med året rundt, så myldrer det med jule-tam-tam og pyntende ting og sager alle steder.

Juleaftensdag
Vi havde faktisk ikke fået købt de sidste julegaver til hinanden i dagene op til juleaften, men vi havde gået rundt og hygget os med at spise på vores yndlingsrestaurant på Oltrarno (bydelen på ”den anden side af floden Arno”), vi havde shoppet tøj, bøger, været på et par museer og drukket et utal af espressoer og cappuccinoer. Vi havde været rundt i utroligt mange kirker og kigget på julekrybbespil, og vi havde set optog, hvor deltagerne gik rundt i byen i middelalderkostumer.
Så vi skulle ud og have købt de sidste julegaver. Vi vidste jo, at butikkerne også havde åbent hele d. 24. december, da juleaftensdag ikke er en helligdag i Italien, så vi stressede ikke med det.   
Gaverne blev købt (ja ok så, jeg spænede til sidst afsted, for jeg kunne ikke finde liiige de espressokopper med tilbehør, som jeg havde bestemt mig til at give min mand; dog jeg fandt dem i sidste øjeblik … ), og vi mødtes på hotellet for at klæde om, før vi skulle ud at spise julemiddag. 

Julemiddagen
Vi havde ikke bestilt bord, da vi ville gå ud og spise tidligt på aftenen. Vi tænkte, at italienerne nok ville gå ud og spise sidst på aftenen, så de kunne gå til midnatsmesse lige efter middagen, så hvis vi var tidligt ude, kunne vi nok være heldige at finde et bord. Så vi var klar til at gå ved 17-tiden. 

Der var ikke et øje at se i gaderne, der var absolut ikke andre end os, der ville spise julemiddag så tidligt på aftenen.
Det var sgu lidt af en fuser, for vi havde håbet på bare lidt trængsel og alarm ved bordene på vores valgte restaurant.
Men der kom kun ét andet par, et ældre, amerikansk ægtepar, og spiste ved siden af os.
Maden var som sådan udmærket, med fisk, som traditionen foreskriver, og selvfølgelig også noget pasta. Men efter halvanden time kunne vi simpelthen ikke trække tiden længere på restauranten, så vi tog hjem til vores hotel for at få tiden til at gå, inden vi skulle til midnatsgudstjeneste.  

Og så blev det endelig midnat
Klokken var jo kun lidt i 19, og der var hele fem timer til, at gudstjenerne ville gå i gang; og fem timers venten kan føles som lang tid … 
Vi pakkede julegaverne op, fandt på et spil, lavede espresso på vores lille espressokande, fandt noget varmere tøj frem, til når vi ud på gaden i igen, gik i bad, lavede igen espresso, læste, så italiensk tv og var faktisk ved at skrotte gudstjenesten, for bare at kunne lægge os til at sove. 
Men SÅ *vupti*, så var klokken lidt i 24, der blev fyret uanede mængder fyrværkeri af (ja, det gør man juleaften i Italien), og vi kunne høre de første kirkeklokker ringe. 
Ventetiden var slut, vi hoppede i overtøjet og susede ud på gaden. 

” Buon natale, buon natale,” (altså ”glædelig jul” på dansk) lød det fra alle sider. Folk var på vej til kirkerne, alle var overstrømmende glade og børn og unge fyrede kinesere og andet fyrværkeri af. 

Midnatsmesse i Firenze
Vi skyndte os først over i den lille og meget gamle kirke Santi Apostoli, der er noget helt særligt for os. Der var stuvende fyldt med mennesker, da vi kom ind, men vi fandt en ståplads bagerst i kirken. Der var tændt levende lys overalt, og den velkendte præst holdt prædiken. Og selvom vi ikke forstod meget af det, han sagde, så var det en overstrømmende oplevelse at stå der side om side med italienerne og fejre julen i den lille kirke. 
Et stykke henne i katolske gudstjenester vender man sig og hilser på sidemanden. Og pludselig stod vi der, trykkede hænder og sagde: ”buon natale” til alle personerne rundt om os. Det var en rigtig dejlig gestus, og vi følte os noget så velkommen her.
Jeg stod vist og blev ”lidt bevæget” (lad os bare kalde det det, ”tudede over” lyder så dramatisk) over den juleglæde og juleånd, jeg mødte her blandt italienerne i min yndlingskirke i Firenze.  

Efter besøget i Santi Apostoli gik vi over i Firenzes domkirke, Duomoen, hvor der også var fyldt med mennesker. Efter lidt til blev alle os ikke-katolikker bedt om at gå, for at gøre bedre plads til de troende – og var egentligt helt i orden.
Vi besøgte mange kirker julenat, så de mange Jesus-børn, der nu lå i deres krybber, og blev gang på gang overvældet, når kirkeklokkerne ringede ud i mørket. Alle steder fik vi et: ” buon natale” med på vejen, og det blev simpelthen den bedste juleaften i mands minde. 

Her er en lille film med Santi Apostolis klokker, der kimer før midnatsgudstjenesten:

”BUON NATALE” OG ”GLÆDELIG JUL” TIL JER ALLE SAMMEN DERUDE.
MÅ I FÅ DEN BEDSTE JULEAFTEN, HVOR I END SKAL FEJRE DEN! 

OG PÅ GODT GENSYN TIL ENDNU EN UDGAVE AF REJSEJULEKALENDEREN I 2014!     

Indlægget er skrevet af Maria Erica Jensen, der står bag denne rejsejulekalender. Hun er tekstforfatter, rejseblogger, forfatter og verdensrejsende. Maria har rejst i mere end 30 lande – primært som backpacker, og hun har rejst i lande som Indien, Aserbajdsjan, Egypten, Laos, Vietnam og altså Italien. Maria står blandt andet bag siderne: www.ericas-verden.dk, www.ifirenze.dk, samt www.deglemtesvogter.dk