Julekalenderindlæg
1

“Jungletrek i Indonesien anno 1994” af Torben Linnemann Nielsen

Vi forlader hotellet ca. kl. 10.00 om formiddagen sammen med vores guide (Asim) og så er det ud i junglen – der er et træ, der er ca. 90 meter højt. Vi skal da lige prøve at kravle lidt rundt i det og hænge i lianerne (4 voksne fyre der kravler rundt i træerne og leger Tarzan); […]

“Jungletrek i Indonesien anno 1994” af Torben Linnemann Nielsen

Vi forlader hotellet ca. kl. 10.00 om formiddagen sammen med vores guide (Asim) og så er det ud i junglen – der er et træ, der er ca. 90 meter højt. Vi skal da lige prøve at kravle lidt rundt i det og hænge i lianerne (4 voksne fyre der kravler rundt i træerne og leger Tarzan); det er nu meget sjovt.

Pludseligt viser vores guide os, at der sidder en orangutang med sin unge oppe i et træ. Orangutangen får øje på
os, og hun kommer ned for at studere os nærmere (Jeg ved ikke, hvem der er mest nysgerrig, os eller hende).
Vores guide kalder hende hen til et træ, hvor vi kan fodre hende og tage nogle gode billeder.
Guiden begynder at kalde, og orangutangen kravler igen op i det nærmeste træ og sætter sig godt tilrette, og så kan vi ellers stå og fodre hende.
Jeg klør orangutangen på brystkassen.Og så kommer ungen ned og moderen begynder at fodre den.

Sikke en oplevelse vi har der, står ude i en jungle og så kommer der pludselig en orangutang ned, så vi kan røre ved den. Et vildt dyr i sit naturlige element og den lader os komme helt tæt på sig.
Det skal lige tilføjes at orangutanger ikke er videre bløde og dejlige at røre ved. Den føles næsten som en stiv kost eller børste.

Efter denne kæmpe oplevelse, som jeg tror, vel nok er den største, jeg endnu har haft på denne tur, går
vi videre op til et lille vandfald, hvor vi spiser lidt medbragt frugt og bliver vasket i vandet.
Imens vi er der, begynder det at små regne, men vi holder humøret højt og går ind i den uvejsomme jungle.

Efter et par timers kravlen op af bakker og falden ned på den anden side, (regnen gør føret, om muligt, mere glat på
bjergsiden), når vi, midt på eftermiddagen, en flod, som vi skal krydse for at komme over til vores lejr.
Først svømmer vores kok over floden med en lian, som så blev bundet tværs over floden. For at komme
over må vi trække os frem, for strømmen er så stærk, at vi ikke kan gå eller svømme over. Første
mand ovre er Birch, så Sandy, mig og så Kenneth. Jeg mister mit ur og mine underbukser på vej over. De
andre skriger af grin, da jeg endelig kommer op af floden helt nøgen.

Nu er vi sikre på den anden side, men vi skal jo også have vores ting over. Så Birch må tilbage med
en tube (bildæk), binde vores tasker oven på tuben, så han kan trække det hele med tilbage. Men halvt ovre
knækker lianen, og vi kaster os alle ud i strømmen for at rede vores ting. Vi får fat i tingene, men alt
vores tøj er blevet vådt. Til sidst kommer vores anden guide over med vores kameraer og nogle få andre ting, som
ikke er blevet våde.

Da alt og alle endelig er nået over, begynder vores kok at lave mad, imens at vi andre fjerner dagens igler. Sandy
må fjerne en igle fra “kronjuvelerne”. Den sved nok!
Efter aftensmaden, som er meget krydret, spiller vi lidt kort, inden vi lægger os til at sove. Men da vi er våde og alt vores tøj er vådt, ligger vi på jorden på kun et stykke plastik med et andet stykke plastik som telt, og vinden blæser ind af begge ender, så det er en meget kold nat.
Efter en lang nat står Birch op kl. 04.00 og vi andre ligger og daser til kl. 06.00.

Efter en meget krydret morgenmad, bliver dagens program bestemt: Først 4 timers jungletrek og der efter
skal vi tube hjem. Vi starter på trekket i junglen. Jeg har aldrig før set så mange igler! Bortset fra Kenneth,
bliver vi alle bidt mange gange. Pludseligt bliver Birch stukket af en bi eller hveps i nakken, og så angriber de
ellers Kenneth. Han får fire eller fem stik, så der bliver ikke mere jungletrek i dag!
På vej tilbage til lejren opdager Sandy, at han har en igle imellem ballerne (Hvad har den dreng dog gjort, siden han skal straffes sådan?).

Da vi når tilbage til lejren, bliver de 6 tubes bundet sammen, og vi drager ned af floden.
Der får vi ellers, hvad vi har betalt for og lidt til. Vi er alle i vandet flere gange. Første gang jeg falder i, kan jeg ikke komme op igen, for jeg har min Fjeldræv på ryggen.
Senere kommer Kenneth og jeg i klemme under tuberne. Vores guide, der har alle vores kameraer, ryger fra, så han svømmer ind til bredden og går hjem, men han har vores styrepind …
Da vi kommer hjem, er Kenneths ene hånd hævet, og hans ryg ligner noget, der har fået tæsk med en “nihalet”. Også styrter vi ellers lige over til restauranten og bestiller en øl til os hver og selvfølgelig en til guiden og kokken. Sikke en tur!

Indlægget er skrevet af Torben Linnemann Nielsen. Torben er en af iværksætterne bag rejsesiden Backpackerplanet.dk , og så er Torben bidt af en gal rejsende. Han har været i mange spændende lande, og især er Nepal, New Zealand og Indonesien lande, der står Torbens hjerte nært. Han har blandt andet været i Indonesien med sin kone og deres to børn – Torben elsker at vise verden frem for børnene, og han er utroligt dygtig til at fortælle dem de mest spændende historier, så de aldrig keder sig, når de er på rejse. 

Tekst og billede er copyright Torben Linnemann Nielsen.

Torben Linnemann Nielsen

Torben er en af iværksætterne bag rejsesiden Backpackerplanet.dk, og så er Torben bidt af en gal rejsende. Han har været i mange spændende lande, og især er Nepal, New Zealand og Indonesien lande, der står Torbens hjerte nært.

There is 1 comment

  • […] december Jungletrek i Indonesien anno 1994 En trek ind i Sumatras jungle gav os mange flere oplevelser end vi havde […]

  • Leave a comment

    Want to express your opinion?
    Leave a reply!