“Ka’ du Kathmandu?” af Asger Yding Nielsen

Tænk, hvis der fandtes et lille land langt mod øst, hvor der levede hinduer, buddhister, kristne og muslimer. Tænk, hvis der fandtes et land, hvor der var tigre, næsehorn, krokodiller, elefanter og sneleoparder. Tænk engang, hvis der var et land, hvor verdens højeste bjerg lå i den ene ende, og hvor der i den anden ende var tropevarmt med bananpalmer og det blot 100 kilometer fra hinanden.
Kan du? Kan du vække eventyret?

Dag #1
Kathmandu er spændende og fyldt med liv (og irriterende turguider, der vil sælge). Her er hellige symboler over det hele, og det er svært at få alle detaljerne med og finde meningen med alle gøremålene. Der er fyldt med små butikker i gaderne med krydderier, kogegrej, mad og værktøj. Her lugter af røgelse, os fra scooter, biler og bål. Der er mennesker over det hele. Hunde, aber og køer i gaderne. Der er templer på hver en lille plads.

Dag #2
Det begynder at regne, tordne og lyne, da jeg står på en bakketop med Swayambhu-stupaens gyldne spir som lynafleder. Jeg syntes ikke, det er ideelt. Godt nok våger Buddhas øjne over stedet, og godt nok er der et liv af spændende religiøse ceremonier, men alligevel ser jeg det klogeste i at komme ned.
Jeg bevæger mig ned igen af de mange trappetrin mellem eksotiske træer og turistvante aber med oplevelsen og lugtene svierne i hovedet.

I en sidegade går jeg ind ad en lille dør bevogtet af 2 stenløver, som ellers ville være tæt på uanselig. Her ligger Golden Tempel. Her er en meget fin stemning og roligt. Jeg får dog hurtigt store problemer med at koncentrer mig. Der er en intens larm af mennesker, hornmusik og trommer fra den lille gade ude foran. Der er et kæmpe optog med live hornmusik, Buddha lignede figurer med mænd indeni, og midt i det hele ser det ud til, at der også foregår et bryllup. Der er virkelig gang i den.

Dag #4
Jeg tager en taxa til Pashupatinath-tempelkomplekset, hvor opmærksomheden hurtig bliver rettet mod de ghats, der er ved floden (flodtrapper), hvor kremationen af troende hinduer sker på ligbål. Her er alt fra grædende kvinder ved ligafbrændingen på den ene side at floden til fjantende teenager på bænke på den modsatte side af floden. Døden er ikke noget, man gemmer væk.
Det er et helligt område, og jeg får nogle timer til at gå med at iagttage ceremonierne, makakaberne, de hellige mænd (turistfælde og nok knap så hellige) og med at udforske templerne, imens jeg prøver at undgå at få røg i øjnene.

Jeg går de 2 kilometer (inkl. omvej) til Boudhanath igennem Kathmandus gader, som hovedsageligt bare er jordveje – og nu mudreveje efter gårdagens regnvejr.
Hvis størrelse har noget at skulle have sagt, så er man kommet til det rette sted, for stupaen her er kæmpe stor og en af verdens største. Folk går i en jævn strøm venstre rundt om stupaen. Her er ansigtstræk fra mange folkeslag, og jeg følger strømmen rundt, imens skumringen presser sig på.

Dag #5
Det eneste bekymringspunkt i dag er, om jeg kan huske, hvor den lille cykelbutik ligger, når jeg skal aflevere cyklen igen i eftermiddag. Der er køer, høns, geder, hunde, grise ved de spredte bebyggelser.
Først cykler jeg op på en bjergkam, hvor husene virkelig er rustikke.

Her er terrassemarker med kartofler, korn og grønsager. På mange af markerne dyrkes der gule og orange blomster, som jeg forestiller mig bruges til religiøse sammenhænge. Flot. Der er udsigt over Kathmandu.
Jeg cykler ned og ud i en dal med terrassemarker, spredt bebyggelse, skoler, skolebørn i uniformer samt templer. Her er virkelig spændende at cykle rundt.

Dag #6
Jeg sidder og prøver at forestille mig, hvad der kommer til at sker under Holi-fejringen, som foregår i dag. Den afholdes en gang om året for at fejre forårets og sommerens komme. Fejringen falder altid ved fuldmåne.
Det med fuldmånen vender jeg tilbage til, for det ender med at blive helt perfekt. Enten er man i Kathmandu og er en del af fejringen, ellers må man blive på sit hotel eller flygte ud af byen i en taxi. Jeg valgte den første mulighed. Der går da heller ikke mange meter fra hoteldøren, til den første lille nepalesisk dreng iført en strikket trøje tværer grøn farve ud i hovedet på mig. Holi-festivalen er en stor hinduistisk vandkamp og farvefest.

Klokken er 11 om formiddagen, og her er blevet sat DJ-scener op med gigantiske højtaler, som brager techno ud under pagodernes tage, imens der stadig kommer hindukvinder med ofringer til guderne. Der kommer bare flere og flere mennesker. Og hvis der ikke var gang nok i den i forvejen, så kører der en farverig og dekoreret TATA-lastbil ind midt i menneskemængden og begynder at sprøjte tonsvis af vand ud.
Efter en tur rundt i gaderne er jeg våd og temmelig farverig. Her er vandkampe og spande, der bliver tømt fra altaner og tagterrasser. Der er improviserede fester i gaderne, salg af farvepulver og glade mennesker over alt. Selv om jeg er alene og mest ude for at fotografere, så føler jeg mig virkelig som en del af festen. Happy Holi!

Jeg skal videre til Nagargot for at se Himalaya-bjergkæden fra et udsigtssted. Et grundigt bad er nødvendigt og så afsted i en taxa. Jeg når lige frem til hotellet i 2200 meters højde, før solen går ned over Kathmandu i dalen bag mig, og skumringslyset er over Himalaya foran mig. Da solen er gået ned, dukker fuldmånen stille og roligt op fra sit skjul bag Himalayabjergene.
Holi! Sikke en dag.

Dag #8
Det er lørdag og ofringsdag i Dakshinkali-templet 22 kilometer sydvest for Kathmandu. Jeg er oppe kl. 6 for at være tidligt ved templet. Her er allerede lange slanger af hinduer i kø. De venter på at få deres ged eller høne ofret til guden Kali.

Der er virkelig mange mennesker, og der er gang i den. Det er en fest – ingen tvivl om det. Her lugter af grillet kød, og min mave rumler. Det er kun blodet, guden får. Kødet bliver brugt, og folk holder picnic ved templet med grill og hygge.

Indlægget er skrevet af Asger Yding Nielsen. Asger er en erfaren rejsende, og han har rejst i både Sydøstasien, Rusland, Indien og Europa – desuden holder han meget af cykelferier og cykler i det hele taget meget rundt på sine rejser.
Asger har tidligere leveret glimrende indlæg til Rejsejulekalenderen, både i 2013 med indlægget “Nordisk sommer” og i 2014 med “Drager over Ganges”.
Du kan følge Asger og familiens rejser på deres rejseblog Turning Globe.