Julekalenderindlæg
0

“Kan man bande over en udflugt til Rom?” af Mette Vaabengaard

Uheld er et stort ord. Det dækker hele spektret af utilsigtede hændelser fra naturkatastrofer til en tabt chokolademad, og efter mange års intensiv rejseaktivitet kan man ikke undgå at have prøvet lidt af hvert. Heldigvis har jeg en god evne til at glemme dårlige oplevelser. Jeg husker knap nok beslutningen om at vandre op på […]

Uheld er et stort ord. Det dækker hele spektret af utilsigtede hændelser fra naturkatastrofer til en tabt chokolademad, og efter mange års intensiv rejseaktivitet kan man ikke undgå at have prøvet lidt af hvert. Heldigvis har jeg en god evne til at glemme dårlige oplevelser. Jeg husker knap nok beslutningen om at vandre op på toppen af Skotlands stolthed Ben Lomond – og kurre ned på den anden side, hvor der hverken var stier eller bebyggelse. De 56 timers bustur fra Århus til Istanbul med en livlig treårig. Eller besværet med at slippe af med en yderst entreprenant ørerenser med en lettere brugt vatpind og det, der var værre på Connaught Place i New Delhi. Den manglende hukommelse kan selvfølgelig også hænge sammen med, at de nævnte hændelser ligger år tilbage, mens 2012 lykkeligvis ikke har budt på de store udfordringer.

Det nærmeste jeg kommer en uheldig rejseoplevelse var på en tur til midt-Italien i forsommeren. Jeg havde deltaget i en konference med kolleger fra hele verden, og ved konferencens afslutning blev vi afleveret i bundter foran Fiumicino lufthavn. Der stod jeg så klokken 8 om morgenen med en rullekuffert og udsigt til fem stive timer i selskab med Pizza Chef. Kvalmende kedsommeligt. Jeg besluttede derfor at bruge tiden på en udflugt til det nærliggende Ostia Antica, der var Romerrigets havneby og en stor arkæologisk attraktion, der bogstaveligt talt ligger for enden af landingsbanen.

Kufferten blev indleveret til opbevaringen, og jeg begav mig hen til rækken af busser, hvor et par servicemedarbejdere stod parat for at hjælpe folk til rette. Nu bilder jeg mig ind, jeg kender Italien ret godt, så jeg spurgte på forståeligt italiensk efter bussen til Ostia Antica, og den blanke uniformerede mand pegede på en dør og opkrævede 7 euro. Problemet var bare, at han ikke havde registreret spørgsmålet. Bussen tog nemlig ikke afkørslen til Ostia Antica som forventet, men fortsætte gennem myldretidstrafikken ad motorvejen til Rom. En time senere trillede vi op foran Roms svar på Københavns Hovedbanegård.

På det tidspunkt havde jeg haft rig lejlighed til at bande både busselskabet, Colosseum og Cestius Pyramiden langt væk, så da chaufføren tilbød et gratis lift tilbage til lufthavnen, undertrykte jeg et ’vaffa’ og steg af.

Derefter gik der et par timer med at rende forvirret rundt i de endeløse gangene under Roma Termini, inden det lykkedes at finde en billetautomat og et forsinket tog til lufthavnen. Nu var klokken bare blevet så mange, at det var sidste udkald for flyet til København, så jeg hoppede ombord på toget uden først at få billetten stemplet.

Her sad jeg så og frygtede, at der skulle komme en kontrollør, som ville udskrive en bøde samtidig med at jeg missede flyet. Det skete ikke. Så den mislykkede udflugt til Rom endte alligevel absurd heldigt.

Indlægget er skrevet af Mette Vaabengaard. Mette er freelance journalist og har rejset i både Europa, Asien, Afrika og Amerika. Mette har en stor passion for Italien, som hun blandt andet skriver om på sin meget fine blog, som du kan se her: Italian Notes.

Tekst er copyright Mette Vaabengaard.

 

Mette Vaabengaard

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!