”Kongens Sti & begyndelsen på et nyt liv” af Mads og Camilla

En spontan tur til Spanien åbnede vores øjne og gav os blod på tanden.

Som en forsmag på vores “nye” liv som permanent rejsende (eller forsøget på det), tog vi til Sydspanien for at tale med nogle af Europas sidste levende hulemænd og sove i vores nye campinghængekøje.
Ingen af os havde nogen videre erfaring med at campere – og da slet ikke i en hængekøje! Men på trods af manglende erfaring var vi begge super tændte på at sove under åben himmel.

Der var bare et problem med hele vores idé …
Vores udtænkte spot var Caminito del Rey, eller i daglig tale: Verdens farligste vandrerute, der ligger midt i de andalusiske bjerge.

Verdens farligste vandrerute
Vi var lige steget af toget i den søvnige landsby El Chorro og gik med det samme hen for at finde Caminito Del Rey – Kongens Lille Sti.

Ruten er kendt for at være den farligste vandrerute i verden med sin 1 meter brede gangsti 100 meter over jorden. Vi nåede ellers et godt stykke op mod stien, men vi måtte desværre gå skuffede tilbage til stationen.

Den lukkede et par måneder tidligere grundet restaurering, og det bugnede med store skilte, der signalerede, at det var strengt forbudt at gå på den.

Hvad nu? Vi stod i en lille “landsby”, der kun havde Caminito Del Rey at byde på, og så var den lukket.

Toget tilbage til Málaga gik først om mange timer, så vi slog os ned på El Chorros eneste reelle café, der også fungerer som supermarked, mødested & privathjem.

Embalse del Conde de Guadalhorce
Camilla nåede lige at bede en bøn til Vor Herre om et mirakel, inden en dansker – tro det eller ej – kom kørende med sin kone og 2 børn og spurgte, om vi havde brug for et lift.

Så inden vi havde set os om, sad vi i bilen med den danske familie på vej mod nogle søer, de havde hørt, man kunne bade i. Vi havde intet at tabe, kun en gåtur på 10 km tilbage til stationen, så vi tog med!

Nok det heldigste der skete for os og som reddede vores tur!

Vi takkede pænt familien og gik op mod klipperne. Formålet med turen var jo, at vi skulle sove i vores nye camping hængekøje for første gang!

Camping På Klippetoppen
Efter et par kilometer nåede vi toppen af klippen og var slet ikke i tvivl om, at det var her, vi skulle sove! Udsigten over de smukke, turkise søer på den ene side og bjerglandskabet på den anden side af klippen gjorde os helt mundlamme.

Vi skulle bare lige huske ikke at snuble ud over kanten med et fald på 200 meter ned!

Så vi fandt et sted inde i skoven, så de andre turister ikke kunne se os, og slog hængekøjen op.
Derefter spiste vi lækker aftensmad (brød med tun) til en meget smuk solnedgang, og da mørket faldt på, gik vi i seng – troede vi.

Første nat i hængekøjen
Som de fleste, der har prøvet at sove i naturen, kender til, så sover man aldrig godt de første nætter. Og det gjorde vi heller ikke …

Mens vi lå og gjorde et forsøg på at falde i søvn, kunne vi høre træerne bruse omkring os. Og selvom vi godt vidste, at det bare var træerne, kunne vi alligevel ikke lade være med at forestille os, at lydene var noget helt andet.

Som fx. en person, der ville komme og dræbe os (ifølge Camillas overbevisning).

Mads legede selvfølgelig med på legen og hylede Camilla helt ud af den, indtil solen begyndte at stå op lidt over klokken 6.

Og lige som vi havde fået ro i kroppen igen, hørte vi det højeste brøl, vi nogensinde har hørt. Vi kunne ikke tro det, for de findes meget få steder i Spanien, men efter nogle brøl blev vi overbevist om, at det var en bjørn. Vi blev skræmt fra livet og fik pakket hængekøjen sammen, hurtigere end du kan nå at sige: “Det er ikke en bjørn”. Og så var vi ellers på vej tilbage mod det daglige tog, vi skulle nå!

Det daglige tog og mere lyst til at rejse
Med kursen mod tog stationen i El Chorro, hvor vi skulle nå det daglige tog kl. 14:30, gik vi langs vejen, der snoede sig ind mellem de andalusiske bjerge.

Selvom vi havde god tid, gik vi af gode grunde tidligt fra søerne, men også for at undgå den varmeste sol. Det var en af de smukkeste morgenture, vi nogensinde har gået. Og uden at møde nogen som helst i løbet af de 10 kilometer, gik vi i vores egen verden og havde al den frihed, vi kunne ønske os.

Og det var netop dét. Friheden ved at rejse gav os mere lyst til at rejse, og fra den dag af blev det begyndelsen på et nyt liv for os.

Dagens indlæg er skrevet af Mads og Camilla. Om sig selv siger Mads og Camilla: “Vi er et ungt dansk par på 21 år, der lever for at rejse. Inden vores rejse startede i september 2014 stiftede vi siden Backpackerne.dk, som er til alle, der rejser på budget og elsker eventyr. Vi har rejst i både Asien, Mellem- og Sydamerika, hvor Mexico og Sydamerika helt klart har været vores favorit rejsedestinationer. Næste rejse går til New Zealand i marts måned, som er et af de lande, vi længe har drømt om at rejse rundt i.”

Tekst og billeder er copyright © Mads og Camilla / Backpackerne.dk.