Julekalenderindlæg
0

“Kreta – mit favoritrejsemål” af Thomas Bidstrup

Der er mange fantastiske steder på denne lille, blå planet. Du kan bruge et helt liv på blot at udforske Danmark eller bare en del af Europa. Der er små perler gemt over det hele. Det kan være udsigten, omgivelserne eller selskabet, som gør et sted helt unikt og gør det til ens favorit. Så […]

“Kreta – mit favoritrejsemål” af Thomas Bidstrup

Der er mange fantastiske steder på denne lille, blå planet. Du kan bruge et helt liv på blot at udforske Danmark eller bare en del af Europa. Der er små perler gemt over det hele.

Det kan være udsigten, omgivelserne eller selskabet, som gør et sted helt unikt og gør det til ens favorit. Så det er jo svært at vælge. Alligevel er det at stå på færgens dæk og se konjekturerne af den slumrende gigant, Kreta, som i morgensolen bryder frem fra mørket det, der kommer til mig, når jeg tænker på mit favoritrejsemål.

Det er selvfølgelig nok også fordi, at det var min første tur på egen hånd. Med en alt for stor rygsæk og en kopi af Lonely Planets’ udgave om Grækenland følte jeg mig både skråsikker og skide nervøs på samme tid.
Jeg havde besluttet mig for, at det skulle blive Kreta, jeg skulle besøge, på blot et splitsekund, da jeg nogle uger forinden havde siddet og bladret guidebogen igennem. Jeg faldt over sådan en notits om et vandrehjem i en lille tidligere fiskerby ved navn Plakias. Anmeldelsen var utrolig kort. Den beskrev idylliske omgivelser og en unik atmosfære, som man ikke kan støde på andre steder. Backpackers og andre rejsende kom åbenbart flokkende til Europas mest sydlige vandrehjem, og nogle vender forsat trofast tilbage hvert år. Anmelderen opsummerede det i én sætning: Du kommer for tre dage og ender med at blive her i tre uger.

Så jeg var nysgerrig efter at se denne ø og dette sted med mine egne øjne – hvilket en billig flybillet til Athen og en færgetur om natten dog hurtigt fik ændret på.

Ombord på færgen falder jeg i snak med en lokal, græsk fyr på min egen alder. Hans navn er Akis og kommer fra Thessaloniki. Han er taget fra fastlandet til Kreta for at besøge sin bedste veninde, Marianna. Efter at vi er komme til havnen, introducerer han mig til hende. Uden tøven spørger de mig, hvad mine planer nu er. Jeg må derfor blankt indrømme, at jeg ingen planer har. Altså ud over vandrehjemmet i Plakias.
En kop kaffe er så nok mit næste mål for dagen. Så den skal vi have sammen, siger de og prajer en taxa. Ti minutter senere, sidder vi på en taverna i midtbyen og får en græsk kop kaffe. Det er forsat så tidligt om morgenen, at tjeneren går rundt og tager stolene ned, imens han sætter olivenolien frem. Vi sidder lige ved siden af Løvehovedernes springvand, som om et par timer igen vil være overrendt af turister. Her i morgenens skumring er det dog kun os og et par ældre græske herre, som sidder og får vores morgenkaffe og -cigarret.
Resten af den oplevelse, kan læses i mit bidrag til julekalenderen her fra sidste år.

Uden tvivl var det dog den gæstfrihed, åbenhed og umiddelbarhed, som jeg mødte undervejs på min første tur, der antændte mit gnist for at rejse. Derfor vil Kreta nok også altid være et specielt sted for mig og nok det nærmeste, jeg kommer på et decideret favoritrejsemål.
Derfor tøvede jeg heller ikke mere end en brøkdel af et sekund, da jeg i slutningen af sommeren fandt en billig flybillet direkte til Chania. Det resulterede i næsten halvanden måneds Steinbecks Dagdriverbanden-stil-rejse, hvor intet rigtigt er planlagt mere end en dag i forvejen. Hvor en dag hurtigt kan tage den næste, når man finder ned i det græske gear.

Den første del af min tid bliver tilbragt i Rethymnon, som ligger midt for Chania, og Heraklion, på nordsiden. Der ligger det næstbedste vandrehjem på øen, gemt af vejen inde i den gamle bydel. For 10€ pr nat får jeg mig en seng på toppen af taget (der var travlt de sidste uger af august). Her møder jeg mennesker fra hele verdenen, som hver aften samler sig om det store bord i gården og lader den lokale vin gå på omgang. Det er også her, jeg møder to andre danskere fra København og en græsk-bulgarsk fyr, som jeg lejer en bil med og kører ned til den gamle hippie-by, Matala. Det er også dem, som jeg tilbringer seks timer på en politistation med, fordi vi ville fejre Matala på den rigtige hippie-måde. Resten af den historie kan jeg fortælle hvis næste års julekalender indbyder til det 😉

Efter en uge må jeg dog ned og se Plakias igen. Vandrehjemmet ligger forsat gemt bag oliventræer, og på nærmest bedste Narnia-stil træder man ind i en helt anden verden. Dagene glider forbi med vandreture i de omkringliggende bjerge og kløfter for at komme til små græske tavernaer eller skjulte strande. Hvis det lyder for overanstrengende, kan man også bare ligge sig i en af de mange hængekøjer, som hænger rundt omkring på vandrerhjemmet.
Det er i de omgivelser, jeg hurtigt får brugt et par uger, før jeg får muligheden for at tage tilbage til Heraklion. Jeg har nemlig holdt kontakten til Akis og Marianna igennem de sidste fire år, så de fik selvfølgelig besked i samme sekund, jeg bestilte flybilletten. Så det ender med knap en uge i deres gæstfrie og fantastiske selskab. Hvor nætterne bliver lange og tætrøget af hjemmerullede cigaretter, imens snakken går om alt fra, hvordan de har oplevet de sidste fire års turmult i Grækenland, til at de forklarer mig, hvad det græske ord ’Philotimo’ betyder. (Giv det en YouTube-søgning, hvis du vil oplyses).

Så Kreta er langt mere end bare fyrtårnet ved Chania eller de kæmpe hotelkomplekser, der ligger på nordsiden. Kreta byder på så mange, små perler i form af strande, tavernaer, oldtidshistorie og oprigtigt gæstfrie mennesker. Hvis man tager chancen og forsøger sig ned ad den næste sidevej, så er det aldrig til at sige, hvem eller hvad man møder. Der går i hvert fald nok ikke fire år igen, før jeg lige skal ned og have mig en souvlaki igen.

Dagens indlæg er skrevet af Thomas Bidstrup. Thomas rejser oftest på en utraditionel, men utroligt fascinerende måde, nemlig ved at blaffe. Thomas har blaffet meget rundt i Danmark, men han har blandt andet også været i Italien, Tyskland og Grækenland, hvor dette julekalenderindlæg kommer fra. Og så har Thomas deltaget med indlæg til Rejsejulekalenderen i både 2012 og 2013, og vi er meget glade for hans altid positive og spændende indlæg.

Thomas Bidstrup

Thomas rejser oftest på en utraditionel, men utroligt fascinerende måde, nemlig ved at blaffe. Thomas har blaffet meget rundt i Danmark, men han har blandt andet også været i Italien, Tyskland og Grækenland.

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!