Julekalenderindlæg
0

“La mia bella Italia” af Claus Bermann

De seneste 12 måneder har jeg tre gange besøgt et af mine absolut favorit lande, nemlig Italien. På tre forskellige årstider og med tre forskellige formål. Jeg kigger her tilbage på mine alsidige oplevelser i “støvlelandet”. Jeg indrømmer blankt, at jeg har forelsket mig i Italien. Ikke blot i vejret, maden og vinen, men også […]

“La mia bella Italia” af Claus Bermann

De seneste 12 måneder har jeg tre gange besøgt et af mine absolut favorit lande, nemlig Italien. På tre forskellige årstider og med tre forskellige formål. Jeg kigger her tilbage på mine alsidige oplevelser i “støvlelandet”.

Jeg indrømmer blankt, at jeg har forelsket mig i Italien. Ikke blot i vejret, maden og vinen, men også i menneskene, sproget og livsstilen. Set udefra og på et kort er Italien ét land. Graver man derimod et stik dybere, opdager man hurtigt, at Italien er mere komplekst end som så, og et land med store forskelle fra region til region, fra by til by.

Vinter i Milano og Bergamo
Sammen med familien gik turen sidste vinter til Milano og Bergamo. Ikke for at shoppe, ikke for at opleve Milanos Duomo eller ”Den Sidste Nadver” og heller ikke for at opleve Bergamos smukke udsigt fra Città Alta. Nej, den forlængede weekend med base i Milano blev brugt med fokus på calcio (fodbold). Nationalsporten i Italien. Mine mandlige familiemedlemmer er bidt af en gal fodbold, hvorfor vi selvfølgelig ikke kunne nøjes med én kamp, men havde fået planlagt vores tur, så vi både kunne nå en kamp lørdag og en kamp søndag.

Fodboldkamp i Italien

Lørdag gik turen de ca. 50 km fra Milano til Bergamo. En utrolig smuk by for foden af Alperne. Byens lokale Serie A-hold, Atalanta, spillede om eftermiddagen mod hovedstadsklubben AS Roma.

Efter at have rejst meget i Italien og set fodbold ved jeg, at italienernes ægte følelser kommer til udtryk på stadion. Man skal ikke studere landet længe for at finde ud af, at landet i virkeligheden blot er en masse regioner og byer, som udgør det relativt unge land. Det betyder også, at tilhørsforholdet til en by ofte går forud for landet. Bor man i Bergamo, er man stolt af byen, før man er stolt af Italien. De store forskelle på Italiens regioner er også med til at dele vandene i befolkningen. Groft sagt er der det rige Norditalien og det fattige Syditalien, hvis man skal stille det meget unuanceret op.

Og hvor vil jeg hen med denne lille forhistorie? Jo, når de italienske fodboldklubber hver uge tørner sammen på kryds og tværs af landet, er det en mulighed for byerne at se hinanden i øjnene og fortælle hinanden deres uforbeholdne mening om hinanden – hvilket de ikke tøver med på stadion.

Atalanta – AS Roma handler altså ikke blot om to fodboldklubber, som spiller en fodboldkamp. Det er også der, hvor borgerne i Bergamo kan fortælle romanisti, alt hvad de synes, der er galt med Rom og de korrupte politikere i den “rådne by”. Til gengæld kan romerne fortælle bergamaschi, at de blot er en lille by af “vilde bjergaber” i nord – og det gør de. Fodboldsporten er overalt i verden blevet en legitim skueplads for de mere primitive udskejelser og ytringer, vi mennesker skal ud med.

Efter at have overværet 90 minutters fodboldkamp fra tribunen i Bergamo, havde min 14-årige lillebror lært alle de værste kloster i det italienske sprog (naturligvis på lokal dialekt), og samtlige eder og forbandelser var blevet nedkaldt over AS Roma, Rom, dens indbyggere og alt der i øvrigt havde noget med byen at gøre. Primitivt ja – men i konteksten – både underholdende og fascinerende.

Læs mere om resten af fodboldfamiliens weekend i Milano her: To kampe på én fodboldrejse: Bergamo og Milano.

Sommer i Venedig, Firenze og Cinque Terre
Knap otte måneder senere var jeg tilbage i Italien. Denne gang på min sommerferie og især for varmen og solens skyld. I mit ophold var en del af en længere rejse gennem Europa med toget. Jeg havde besluttet mig for at prøve gode gamle Interrail, hvilket jeg ikke fortrød.

Turen ind i Italien gik fra Wien en meget tidlig juli-morgen, gennem Dolomitterne ud på den flade slette i Veneto og med første stop i Venedig. Her kom togrejsen virkelig til sin ret. I bjergene hvor toget langsomt snegler sig gennem tunneller, gennem dale og langs azurblå søer.

Sommer i Venedig er, som man kan forvente. Tusindvis af turister overalt i den klaustrofobiske by. Hjemmefra havde jeg dog fået anvist områder, hvor det “rigtige” Venedig kunne oplevelse. Byen er uendelig smuk og unik, men jeg tillader mig at tvivle på, at jeg kommer tilbage foreløbigt. Den overfladiske turisme, hvor selfie-stænger, fornærmende dårlig italiensk mad (ja, det kan desværre lade sig gøre) og selviscenesat romantik i overbetale gondolture er i højsædet, er ikke lige mig.

Firenze i Italien

Kun to timer med højhastighedstog fra Venedig lander man i Firenze. En by, som ganske vist også har turister, men hvor man i min optik oplever et mere ægte Italien. Stilen, maden og vinen er hævet til et helt andet niveau. Byen er helt utroligt fyldt med kultur, kunst og historie – hvilket jeg langt fra har hverken plads nok til eller forstand nok på til at kloge mig yderligere om i denne artikel.

Juli 2015 var en af de varmeste sommermåneder i flere år, og Europa var ramt af hedebølge. Dette påvirkede dog hverken rejsetiderne eller komforten på mine togture rundt i Italien. Jeg var endda blevet advaret af Italienere i Danmark om, at togene i Italien var forfærdelige og aldrig kørt til tiden. Jeg oplevede dem derimod som både punktlige og godt udstyret med aircon i sommervarmen.

Den varmeste dag i mit liv oplevede jeg dog, nogle dage efter Firenze. Jeg var taget videre til området Cinque Terre (de fem jorde), som er et helt exceptionelt smukt område på 12 km langs kysten ved den italienske riviera, som består af fem små maleriske byer mellem bjergene. På stranden i Monterosso al Mare (den ene af de fem byer) ramte varmen mig hårdere, end jeg tidligere har prøvet.

Du kan læse mere om min rejse gennem Italien og Europa, beskrevet gennem 19 kopper morgenkaffe her: Interrail: 5 lande, 9 byer og 19 kopper morgenkaffe.

By i Italien

Efterår i Umbrien og Rom
Blot to måneder senere i september. Danskerne længes allerede efter sommeren, som for længst er forbi. Italienerne er en smule lettede over, at det værste af den trykkende varme er forsvundet, og temperaturen er tilbage på et leje, man kan holde til. Efterår i Italien, men vel det vi i Danmark vil kalde en god sommerdag.

Jeg var inviteret en uge til Umbrien af det danske par Jeanette og Klaus, som driver udlejning af feriestedet Bella Umbria i området. Det blev en utrolig spændende oplevelse, hvor både Italien åbnede sig fra en ny side, men hvor også Jeanette og Klaus’ historie grundlæggende inspirerede mig voldsomt i min opfattelse, af hvordan livet kan leves.

Udsigt i Italien

Umbrien var for mig en helt ny oplevelse, jeg havde ikke tidligere besøgt regionen. Mange hævder, at det rigtige Italien begynder syd for Firenze, fordi norditalienerne er lige så stressede, som nordeuropæerne er. Uanset hvad, så leves livet i Umbrien i et roligt tempo, hvor der er tid til familien, måltiderne og at nyde livet.

Mine værter Jeanette og Klaus var flyttet fra Silkeborg til Umbrien for 13 år siden, med to børn og uden en egentlig plan. Blot fordi de var vilde med området og den måde livet leves. Et modigt skifte, men også en forfølgelse af en drøm. Den umbriske drøm. Drømmen om at livet kan leves anderledes end 8-16 job, regnvejr, praktisk tøj og én måneds sommer. En drøm, jeg personligt kan relatere til, og som inspirerede mig. På et personligt plan gav mit ophold i Umbrien mig det sidste skub til at sige mit gode faste job op og starte som selvstændig efter nytår. Nogen gange skal der blot inspiration til.

Du kan læse endnu mere om Jeanette, Klaus og fantastiske Umbrien her: Under the Umbrian Sun.

Solskin i Italien

Mit sidste stop i Italien for i år blev i Rom. Den evige stad. En by, som jeg har været dybt fascineret og tiltrukket af, siden jeg besøgte den for første gang. At italienerne gør tingene på deres helt egen måde, og at Italien er ulig noget andet land, ses rigtigt i Rom. Trods det, at byen også bliver moderniseret og udviklet, så er byens udtryk gennemført Middelhavs-romantik. Ingen skyskrabere i skyline og de moderne “glashuse” er holdt helt væk eller til et absolut minimum. Rom er en by, hvor historien har en betydning, og romanisti er ikke historieløse nyttedyr på jagt efter det næste materielle-fix i deres søgen efter livets lykke.

Muligvis er Italien ikke blandt de økonomisk rigeste lande i verden, men italieneren forstå at leve la dolce vita. Hvor ellers er det standard firmapolitik, at man holder én times frokostpause med to retter mad og rødvin?

Dagens indlæg er skrevet af Claus Bermann. Claus driver VisitFootball.dk og Rejsentil.dk. Han skriver særligt om fodboldrejser, og han har rejst det meste af Europa tyndt for at se fodbold. Claus arbejder som selvstændig online marketing konsulent og planlægger at være flere dage i udlandet mere end i Danmark i 2016.

Tekst og billeder er copyright © Claus Bermann.

Claus Bermann

Claus Bermann driver VisitFootball.dk og Rejsentil.dk.

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!