“Latinamerika – del 1” af Mads Larsen

Som nogle af jer måske har gættet på forhånd, så er mit valg faldet på Latinamerika. I tænker måske, at mit valg af Latinamerika som mit favoritrejsemål er en smule påvirket af, at det netop er her, jeg i skrivende stund rejser – både og vil jeg sige.

Der er ikke nogen tvivl om, at hvor end jeg rejser i verden, så er det der, jeg er allermest lykkelig – så hvis jeg havde rejst i Japan, Australien eller et hvilket som helst andet sted, vil jeg da ikke afvise, at jeg nok havde haft et ekstra godt øje til det. Men jeg har efterhånden fundet så mange ting, store som små, der gør, at Latinamerika er blevet et helt, helt specielt og fantastisk sted for mig – og jeg er sikker på, at jeg nok skal få overbevist en enkelt læser eller to, så det forhåbentlig også kan blive det for dig eller jer.
Da jeg i november 2013, en af mine utallige gange, sad og kiggede på flybilletter til forskellige destinationer rundt omkring i verden, var jeg godt klar over, at valget sandsynligvis ville falde på et af landene i enten Mellem- eller Sydamerika. Dette var der adskillige årsager til:

1. Jeg er overbevist om, at vestlige destinationer, som står højt på min liste af kommende rejsedestinationer (USA, Australien, New Zealand, Canada), er mere uspoleret af turisme om lad os sige 10 år, end lande som Nicaragua, Guatemala og Bolivia.

2. Jeg kender ingen, som har rejst i hverken Mellem- eller Sydamerika. Måske har folk været på ferie eller krydstogt i Det Caribiske Hav eller slikket sol på en af de utallige, lækre og indbydende strande på en af kysterne i Mexico – men jeg kender ingen, som har rejst på egen hånd.

3. Landene i Latinamerika har et enormt dårligt ry blandt mange mennesker rundt omkring i verden, dette er hovedsageligt grundet krigene mellem narkokartellerne og følgerne af disse, såsom vold, kidnapninger og mord.
Jeg har generelt et positivt syn på livet og verden – og jeg tror på, at så længe man møder sine medmennesker, uanset hvor i verden man befinder sig, med et smil og åbent sind, samtidig med man følger sin intuition og sunde fornuft, så er chancerne for at komme galt afsted ualmindeligt små.

4. Jeg havde besluttet mig for, at når det endelig blev tid til, at jeg skulle ud i verden igen, ville jeg gå “all-in”. All-in, forstået på den måde, at jeg inden afrejse ville have opsagt mit job, opsagt min lejlighed og solgt alle mine ejendele derhjemme, samt meget af min tid være afhængig af mine medmenneskers gæstfrihed og vilje til at hjælpe en komplet fremmed.
Dette havde jeg tænkt mig at opnå ved at gøre flittig brug af Couchsurfing og for første gang i mit liv prøve at blaffe.
Egentlig havde jeg hjemmefra tænkt, at det måske ville være det smarteste lige at prøve det med at blaffe af hjemme i trygge Danmark, inden jeg ville forsøge mig med steder som Guatemala og Colombia – men det fik jeg aldrig gjort, og så var der jo ikke andet for end bare at springe ud i det.

5. Især medierne har det med at fokusere på alle de negative ting, som sker rundt omkring i verden. Vi kender alle til kidnapningerne i Somalia, selvmordsbomberne i Mellemøsten, voldtægterne i Indien og de utallige mord i Colombia – men det er, som om at solskinshistorierne, som sker i langt, langt større grad, aldrig rigtig fanger mediernes interesse på samme måde, og derved når de ikke ud til den gennemsnitlige dansker (eller anden vesterlænding, for den sags skyld), så egentlig er der måske ikke så meget at sige til, at mange går og har et forvrænget og negativt billede af, hvad der sker rundt omkring i verden.
Netop dette negative billede har jeg en “mission” om at bidrage til at ændre for at bevise overfor folk, at verden slet ikke er så farligt og fjendtligt et sted, som mange, fejlagtigt, går og tror.

6. En anden årsag til at valget faldt på Latinamerika er, at inden jeg tog afsted, havde rigtig mange af mine bekendte (hvis du føler dig ramt og tror, at det kun er dig, jeg mener, så tager du meget fejl, for der var en del) fortalt mig, at jeg da måtte være fuldstændig tosset sådan at rejse helt alene rundt, gøre brug af den samme form for transport, som de lokale (jeg ELSKER chicken buses!), bo hos fremmede og ikke mindst blaffe.

7. Jeg havde i efterhånden en del år haft ønsket om at lære at tale spansk. Jeg har altid haft muligheden for det i form af aftenskoler, men jeg har aldrig rigtig haft nogen grund til det – for der var ikke rigtig nogen sammenhæng for mig, hvor jeg kunne bruge mit eventuelt nyerhvervede sprog. Desuden, for at der skal være bare en minimal form for fremgang for mit vedkommende, når der kommer til sprog, kræver det, at jeg regelmæssigt taler det, har mulighed for at øve mig og udvikle mit kendskab til det. Så det ville jo være ganske optimalt at rejse i en kultur hvor i jeg, nok også især grundet den måde jeg rejser på, ville være tvunget til at lære og tale spansk dagligt.

8. Sidst, men absolut ikke mindst, faldt valget på Latinamerika ganske enkelt fordi, det var der, jeg kunne komme længst væk fra Danmark for færrest penge. Da jeg i november måned sidste år sad og kiggede rundt på forskellige rejsesøgemaskiner og fik sammensat nogle muligheder på tværs af forskellige datoer og lande (da jeg ville opsige mit job, havde jeg jo ultimativ frihed til dette), fandt jeg ud af, at jeg kunne komme til Guatemala one-way for mindre end 3000 kr., hvilket, jeg følte, var en enormt god deal! (Jeg kunne faktisk have gjort det en smule billigere, hvis ikke jeg havde valgt at betale for indchecket bagage, men på tidspunktet, hvor jeg bestilte mine billetter, havde jeg endnu ikke besluttet mig for kun at rejse med en rygsæk, der var lille nok til, at jeg kunne tage den med som håndbagage).

Jeg håber, at i er blevet lidt klogere på mit valg af favoritrejsemål, og dette er egentlig kun indledningen af mit indlæg til årets Rejsejulekalender, og det er blevet væsentlig længere, end jeg havde forventet – men sådan går det nogle gange, når man går i selvsving med noget, man brænder for mere end noget andet!

Dette var 1. del af Mads´ bidrag til Rejsejulekalenderen 2014 – du kan glæde dig til 2. del, som kommer på i morgen.

Dagens indlæg er skrevet af Mads Larsen. Mads er i øjeblikket ude på en lang rejse i Latinamerika, og det er en fryd at følge med i rejsen på hans rejseblog: Mig og min rygsæk – han er nemlig én af de rejseskribenter, der reflekterer over sine oplevelser og hele tiden lærer nyt om sig selv og om verden. Du kan også følge hans rejseeventyr på Instagram: Mads på Instagram
Mads er en af de personer, der hvert år har skrevet til Rejsejulekalenderen, og det er altid en sand fornøjelse at læse hans tekster, både her og på hans blog. Rigtig god rejse til dig, Mads.