“(Min) Byernes by” af Rasmus Lind

Jeg kan godt huske min første tur til Berlin. Jeg var ung og relativt uerfaren i det med at rejse uden familien, som jeg ellers havde gjort meget som barn. Studietur, hed det. Det var med studenterradioen i Odense, hvor jeg på det tidspunkt var vært på et musikprogram. Som andre studieture var der et lille fagligt element (besøg på et par tyske radiostationer), men en del af det handlede også om at møde Berlin. Og det gjorde jeg!

Siden har jeg været smask forelsket i byen, hvor jeg efterhånden har været en del gange siden.
Men hvorfor lige denne by? Hvad er det, der gør den så fantastisk? Jeg har rejst mange steder siden den tur i 2006.
Der er mange ting, der spiller ind. En af de ting, der har startet dette kærlighedsforhold er selvfølgelig, at jeg nu kender byen. Det er trygt at rejse derned, for jeg føler mig aldrig alene eller rastløs. Der er altid et sted at gå hen.
En del af mine rejser handler om mad. Jeg elsker mad. Og i Berlin ved jeg altid, hvor jeg skal gå hen, hvad enten det skal være fransk, vegetar eller finere asiatisk.
Men der er også byen. Berlin er ingen pæn by. Jovist, selvfølgelig er der smukke steder. Men “råheden” og byens historie fascinerer mig. Jovist; de fleste byer har en historie. Det fascinerende ved Berlin, synes jeg, er, at den nærmest forsvandt under krigen – og så forsvandt lidt mere under DDR, da ”Muren” omkransede en del af byen.
Som sagt har jeg ikke været der under DDR. Men historien lever videre. Der er stadigvæk mange områder, som er, som de var engang. Men de enorme, nye bygninger, der er skudt op, fortæller også en historie. Om en by som nærmest var væk, men er vendt stærkt tilbage.
Og det fører mig videre til endnu en grund til, hvorfor jeg er vild med Berlin. Nok kender jeg byen godt, og jeg elsker genkendeligheden. Men Berlin er aldrig som den var, sidst jeg var der.

Brandenburger Tor er et must i Berlin. Som man kan se på billedet, er det også noget, turisterne ved.
Her nyder en ”Betal en euro for et foto sammen med mig”-bjørn sin frokost, inden det er tilbage på job.

Mine bedste tips til Berlin:

La Cocotte
Vorbergsttrasse 10, 10823 Schöneberg. Husk at bestille bord på +493078957658.
En af mine yndlingsrestauranter i Berlin. Det er ikke super fancy, fransk madlavning. Det er bare god, klassisk fransk bistromad: Beuf Bourgonion, citronkylling, snegle og fois gras. Alt sammen til en rigtig god pris.
Det er også kun et ekstra plus, at tjenerne taler tysk med fransk accent.

La Cocotte – dejlig fransk bistro, som du ikke må gå glip af. Ikke noget fancy pantsy. Bare godt!

Transit
Rosenthaler straße 68, Berlin Mitte og Sonntagstrasse 28, Friedrichshain
Ligesom mange steder i Asien er der her lagt op til, at man deler med resten af bordet. Hver ret koster 3 € pr. styk. Og man kan spise sig mæt i 4-6 retter. Så er man to, får man altså mulighed for at smage sig igennem 12 forskellige retter, hvilket jeg synes er ret lækkert (man må også godt tage to af nogle af dem, hvis man tænker: “Det her lyder faktisk ekstra top lækkert”).
De har alt fra klassiske nuddelretter og friske og stegte forårsruller til grillspyd med lækkert, marineret kød (Ja, grillspydene er en ret, jeg vil anbefale at tage to af).
Se menukortet på deres (engelske) hjemmeside:
http://www.transit-restaurants.com/menu.html

Dos Pallilos
Weinmeisterstraße 1, Berlin Mitte 1017
Nogen elsker dette sted. Andre hader det. Sidstnævnte handler nok om forventninger, så lad os lige afstemme: Dos Pallilos er en helaftensforestilling. Og du vil få både nogle vildt lækre retter – men også noget, hvor du tænker ”Hmmm”. Personligt synes jeg, at denne oplevelse er fantastisk. Men folk er jo selvfølgelig forskellige.
På Dos Pallilos får du en tasting menu med et hav af asiatisk inspirerede tapas(!). Enten den lille menu med 17 retter – eller den store med 22. Du skal selvfølgelig vælge den store. I denne menu har jeg bl.a. fået variation af tang (flot men lidt for speciel ret), miniburger, noget wokhalløj med blomster, forskellige slags kød i små portioner og pocherede vagtelæg.
En del af det er som sagt oplevelsen – både det at prøve noget forskelligt, som man ikke får andre steder og det at se kokkene arbejde og se dem kæle for detaljerne for at få retterne til at se helt perfekte ud. I modsætning til mange andre restauranter med åbent køkken er de hos Dos Pallilos musestille, når de tilbereder din mad. Prisen er 370 for 22 retter. Drikkevarer er som alle andre steder i Berlin ganske tilforladelige i pris.

Miniburger på Dos Pallilos. En rigtig, rigtig god og alternativ miniburger. ”Hvorfor ser han så træt ud”, tænker du måske. Men siger det bare igen: 22 retter. Det gør noget ved ens friskhed på den gode måde, selvfølgelig.

Schwartzlicht Minigolf
Det her skal du altså prøve: Minigolf i mørke. Eller faktisk er det minigolf i neonlys. Det er skide svært, men også ret sjovt. Konceptet er enkelt: Føl, at du spiller minigolf, mens du er på LSD – uden at være på LSD. Sådan cirka i hvert fald. Det er ret sjovt, fordi det er anderledes. Der er ikke meget plads nede i denne kælder med det ultraviolette lys. Derfor er det en god idé at booke en tid på deres hjemmeside et par dage forinden. Neonminigolf kan anbefales som “forfest”.
Schwartzlicht Minigolf har til huse i kælderen under et hus i Görlitzer Park. Et småsuspekt område (da jeg var der, var politiet i gang med en masseanholdelse i parken).
http://www.indoor-minigolf-berlin.de

Neon-minigolf i Görlitzer Park.

Fernseheturm
Har man været i Berlin, har man helt sikkert set Fjernsynstårnet midt i Berlin. Det er en af mine klare favoritter, og jeg skal altid lige en tur til tops for at kigge ud over hele byen. Fra øst til vest (og syd og nord).
For mig (og mange andre) er tårnet symbol på Berlin, og jeg føler først for alvor, at jeg har været i byen, når jeg har besøgt tårnet.
Mit bedste tip er faktisk at besøge tårnet om aftenen. Der er køen langt mindre end om dagen. Og så kan du også bedre tillade dig at nyde en drink i deres Sky Bar, hvor du får udsigt over Berlin by night.

U-bahn
Du undgår ikke U Bahn (/S Bahn), når du er i Berlin. Duften (Nogen vil sige lugten af diesel) synes jeg er karakteristisk på sin egen måde. Og så har U-Bahnen sin helt egen Øst-/Vest-historie. Efter ”Murens” opførelse var der nemlig en række stationer, som var ”Ghost stations”: Stationer, hvor togene ikke stoppede, og som var bevogtet af DDR-vagter. http://en.wikipedia.org/wiki/Ghost_station

3. decembers indlæg er skrevet af Rasmus Lind. Rasmus er uddannet journalist, og til daglig arbejder han som video-journalist. Rasmus bruger en stor del af sin fritid på at rejse, og han har det sådan, at der altid skal være en ny ferie at se frem til! – Og den tanke er jo meget let at være enig i ;0)
Du kan blandt andet følge Rasmus på Twitter, hvor han tweeter under brugernavnet: @Rasmuslind