“Min smukkeste rejseoplevelse: Det autentiske Kina i Langshi” af Camilla Riis

Min smukkeste rejseoplevelse? Puha, hvor skal jeg dog begynde? Jeg har besteget Preikestolen i Norge sammen med min bedste ven, stået op kl. 4 om morgenen for at fange solopgangen i Huangshan bjergene, kørt igennem Smokey Mountains med min familie, og svømmet med min kæreste i det mest krystalklare vand i Gorge du Verdon i Frankrig – alle ekstremt smukke oplevelser på hver sin måde, men én oplevelse slår dog dem alle.

I det sydlige Kina findes én af de mest unikke regioner i dette kæmpe land – Guangxi. Kendt fra den kinesiske 20 RMB seddel, er Guilin det mest populære område i Guangxi, der med sit dramatiske landskab og smukke flodbreder langs Li floden opfattes som et pragteksemplar af kinesisk natur og perlen i Kinas turisme. Dette bevirker også til at det er ét af de langt mest turistede steder, man vil støde på i Kina – næst efter muren selvfølgelig. Hvor andre måske ville vælge at vige langt væk fra dette område, valgte vi i 2015 at søge mod at få en mere unik oplevelse end at skulle kæmpe med menneskemængden for at kunne tage blot et enkelt billede.

Vores løsning blev Laojia, et genopbygget hus fra Qing dynastien, som lå i den lille fiskerlandsby Langshi langs Li floden. Efter 3 timer i fly fra Hangzhou nordpå, 2 timers tumult køretur igennem en masse små landsbyer sammen med en lokal kvinde, samt en 15 minutters bådtur langs Li flodens smukke flodbreder, ankom vi til Langshi, som er en lille landsby med knap 50 indbyggere. Vi blev modtaget af vores vært Haibo, som fra første sekund gjorde sit ypperste for at give os den bedste oplevelse af landsbyen og dens omkringliggende natur.

Selve hjemmet, vi boede i var en hel rejseoplevelse i sig selv; til trods for at være blevet opgraderet af ejerne med tilføjelsen af internet, toilet og bruser, stod det 150 årige Qing dynasti hus frem med dets originale mur- og træværk. Vi delte husets fællesarealer, som spisestue, gårdhave, badeværelse og køkken med én anden rejsende, mens vi havde et privat soveværelse og et tilstødende meditations/studierum. Med huset fulgte også at en kvinde fra landsbyen kom og lavede frokost og middag til os dagligt, som bestod af de mest lækre, lokale vegetariske retter.

Under vores ophold i Laojia, var der utallige muligheder for at udforske området. En dag blev brugt på det lokale marked, hvor vi fik købt en masse frugt, som vi ikke engang kender hjemmefra. En anden blev brugt på læsning og afslapning i gårdhaven, efterfulgt af en bådtur under den klare stjernehimmel. En tredje dag blev brugt på at gå rundt i den lille landsby og udforske de små hemmeligheder, den gemte på. Til trods for at de lokale ikke talte ét ord engelsk, og mit kinesiske var en anelse rusten, blev vi lukket ind i landsbyen, som havde vi boet der i adskillige år. Et par aftener og eftermiddage blev også brugt på en omgang mahjong og en kop te med vores vært eller nogle af landsbyens mænd, som fandt stor morskab i at prøve at lære os kinesike ord og sange, og os lære dem det samme på dansk eller engelsk. Højdepunktet under opholdet var dog da vores værts gamle mor en dag tog os med ud at vandre langt oppe i bjergene. Til trods for at være langt over 60 år, strøg hun igennem de mest stejle klipper, som var det en ganske almindelig slæntretur på strøget. I de knap 6 timer, vi gik med hende, fulgte hun os dybt ind i junglen, som bød på møder med både aber og hendes egne geder, som hun besøger hver dag. Før vi kom ind i junglen, skulle vi bestige et af de mest stejle bjerge, jeg har besteget, men gevinsten var uden tvivl det hele værd – toppen bød på den smukkeste udsigt over den lille landsby, Li Floden og de smukke omkringliggende bjerge. I løbet af disse timer i junglen mødte vi ikke én gang et andet menneske, og vi blev gang på gang imponerede over hvor stor en kontrast vores oplevelse af Guilin var i forhold til den, vi har læst mange andre har haft, når de har besøgt stedet. Hvor andre har måtte kæmpe med tusindvis af turister for at få det perfekte billede af floden og bjergene, var vi helt alene med naturen og lokalbefolkningen og havde rig mulighed for at tage alle indtrykkene ind uden at skulle slås med andre turister.

Mange faktorer gjorde præcis denne oplevelse til vores smukkeste rejseoplevelse – naturen, den unikke bolig, vores værts utrolige gæstfrihed, og de lokales åbenhed overfor at lære os at kende, til trods for at vi ikke kunne forstå et ord af hvad vi hver især sagde. Èt er dog sikkert; Laojia og Langshi sidder stadig dybt i os som den mest mindeværdige, unikke, og frem for alt smukke rejseoplevelse, vi har haft, og vi tvivler i den grad at noget nogensinde vil slå den.

Dagens indlæg er skrevet af Camilla Riis.

Camilla står bag bloggen Cammi.dk, en personlig rejseblog, der afspejler Camillas dagligdag, samt hendes passion for skønhedsverdenen og selvfølgelig rejser og expatlivet. Når hun ikke rejser, bor hun med sin franske kæreste i Amsterdam, hvor hun arbejder som editor for TravelBird, men dagdrømmer dagligt om den næste destination. Camilla steg på sit først fly, da hun var 10 måneder, og har siden da rejst jorden rundt og også boet i USA, Hong Kong og nu Amsterdam. Hendes absolutte yndlingslande er USA og Kina, men allerhøjst på hendes ønskeliste er lige nu Færøerne og Finland, som hun rejser til næste år.

Tekst og billeder er copyright © Camilla Riis