“Min smukkeste rejseoplevelse” er temaet for Rejsejulekalenderen 2016. Smukke rejseoplevelser skaber minder, og man kan leve længe på at have haft en smuk oplevelse ude i verden. Men hvad er så en smuk rejseoplevelse? Jamen, det kan være alt fra storblomstrende sletter i Mongoliet, til thailandske øer, solnedgange eller isbjerge i Grønland. Det kan også […]
“Min smukkeste rejseoplevelse” er temaet for Rejsejulekalenderen 2016.
Smukke rejseoplevelser skaber minder, og man kan leve længe på at have haft en smuk oplevelse ude i verden.
Men hvad er så en smuk rejseoplevelse?
Jamen, det kan være alt fra storblomstrende sletter i Mongoliet, til thailandske øer, solnedgange eller isbjerge i Grønland.
Det kan også være oplevelser, man har haft sammen med andre mennesker, fx at sidde rundt om et bål, være begravet i en dyb samtale, en musikalsk eller på anden måde kulturel begivenhed, eller at se nyudklækkede skildpaddeunger vimse afsted på en strand.
Det kan også være en lækker middag, en sjov eller bevægende tale eller noget helt, helt andet – det er helt op til dig.
Vi har nu modtaget de første indlæg til Rejsejulekalenderen 2016, og jeg glæder mig til at modtage mange flere.
Så hvis du har en rigtig god idé til, hvad du vil skrive om, så gå bare i gang og send så dit indlæg til:
Send endelig billeder med til dit indlæg – gerne 2-5 styks – medmindre du gerne vil fortælle om dit ene fantastiske rejsebillede, så skal du naturligvis kun sende det.
Du må selvfølgelig også gerne lave et foto-indlæg, hvor du sender mig en række billeder (eller måske ét helt igennem smukt billede) i stedet for at skrive en tekst, hvis du hellere vil det.
– Maria Erica
Som de 4 tidligere år kommer der til at være forskellige rejsepræmier på højkant – ikke til de bedste indlæg, for Rejsejulekalenderen er ikke en konkurrence – som der vil trukket lod om efter d. 24. december.
Desuden sammensætter vi en e-bog med alle indlæggene fra Rejsejulekalenderen 2016, som efterfølgende bliver solgt for cirka 20 kr, hvor alle pengene fra salget går til et velgørende projekt (pengene fra Rejsejulekalenderen 2012 går til Kiva.org, og pengene fra Rejsejulekalenderen 2013 går til Red Orangutangen, fra Rejsejulekalenderen 2014 går de til Læger Uden Grænser).
Her kan du læse om regler og krav til de indsendte indlæg.
Stifter og redaktør på Rejsejulekalenderen - Jeg rejser rundt i hele verden med rygsækken på ryggen og computeren ved siden, så det altid er muligt at skrive om store og små oplevelser til forskellige rejseblogs. Desuden er jeg tekstforfatter, forfatter, blogger og idémager til mange spændende projekter.
There are 0 comments
Leave a comment
Want to express your opinion?
Leave a reply!