Lyset. Det klare, skarpe lys. Havets blå og grønne nuancer. De mandelhvide mure og facader med sprælske pastelfarver. Palmer, der skyder sig op mellem appelsintræernes og pinjernes kroner. Og synet af blå bjerge i horisonten. Duften. Duften af nybrygget kaffe og simrende mad. Den fjerne aroma fra fiskerbådenes motorer, fra citrontræerne og fra de struttende […]
Lyset. Det klare, skarpe lys. Havets blå og grønne nuancer. De mandelhvide mure og facader med sprælske pastelfarver. Palmer, der skyder sig op mellem appelsintræernes og pinjernes kroner. Og synet af blå bjerge i horisonten.
Duften. Duften af nybrygget kaffe og simrende mad. Den fjerne aroma fra fiskerbådenes motorer, fra citrontræerne og fra de struttende rosmarinbuske.
Lydene. Lydene fra sitrende cikader og tøffende småbåde. Den klirrende støj fra espressokopper på stribe og spruttende scootere på vej gennem morgengaderne. Duer, der kurrer, koner, der sladrer på torvet, og børn, der slubrer smeltende is i sig.
Det er Middelhavet. Det er Italien. Og jeg får aldrig nok.
Santa Cesarea Terme. En af de smukke, gamle feriebyer på Italiens hæl.
Den særlige Salento-halvø
Siden barndommens ferier til Sicilien og San Remo har jeg holdt uendelig meget af det langstrakte land. Min seneste tur gik til den spidse hæl, kendt som Salento-halvøen. Her besøgte jeg små havnebyer på stribe med navne som Castro og Porto di Tricase.
I disse småbyer får man alle de indtryk, jeg har fremhævet ovenfor. Og mere til. Man kan køre fra by til by, fra havn til havn og suge til sig af enestående oplevelser. Og det var præcis, hvad vi gjorde.
Det er ikke svært at finde en krog eller en lille vig, hvor man bade og solbade i fred.
Med kig til Grækenlands og Albaniens bjerge ovre på den anden side af Otranto-strædet nød vi lyset, duften og lydene.
Salento-halvøen er speciel, fordi her ikke er høje bjerge. Landskabet er ret fladt og omgivet af hav på tre sider. Det gør lyset unikt, og farverne står skarpt overalt i både byrum og ude i naturen.
Fisk og skaldyr fylder meget på menukortene. Altid velsmagende og frisk.
Kaffe med mandelmælk, pasta med skaldyr og et glas af den gode, lokale rødvin er tre ting, man ikke må gå glip af på turen til Italiens hæl. En dukkert i det glasklare Middelhav er naturligvis også et must. Kun få steder er havet så smukt som netop her.
Dagens indlæg er skrevet af Kristoffer Flakstad. Kristoffer Flakstad er 37 år og tilknyttet Politikens rejsetillæg Rejser. Han er desuden forfatter til rejsebogen “Turen Går Til England & Wales”, og han driver bloggen Flakstad.dk med fokus på rejser og mad.
Kristoffer Flakstad er forfatter til rejsebogen “Turen Går Til England & Wales”, og han driver bloggen Flakstad.dk med fokus på rejser og mad.
There are 0 comments
Leave a comment
Want to express your opinion?
Leave a reply!