Julekalenderindlæg
0

“I ødemarken, Tanzania ” af Camilla Egeborg Møller

Vi er netop hjemvendt fra Allans farm, og aldrig har jeg været så langt fra civilisationen. Vi tog af sted om eftermiddagen efter arbejde, og det lå egentlig kun 50 kilometer fra Bagamoyo, men det vidnede transporttiden ikke om. Det tog langt over to timer ad hullede veje, som dem man ser i reklamer for […]

“I ødemarken, Tanzania ” af Camilla Egeborg Møller

Vi er netop hjemvendt fra Allans farm, og aldrig har jeg været så langt fra civilisationen. Vi tog af sted om eftermiddagen efter arbejde, og det lå egentlig kun 50 kilometer fra Bagamoyo, men det vidnede transporttiden ikke om.

Bushen i Tanzania

Det tog langt over to timer ad hullede veje, som dem man ser i reklamer for Børnefonden. Det var ligesom at være tilbage i bushen i Kenya. For at fuldende oplevelsen kørte vi i Allans safaribil uden seler – det var virkelig om at holde godt fast med alle de dybe huller i vejene! Det var helt unikt at køre i stilheden og kun passere små landsbyer, vandbærende kvinder, masaier med deres kvæg og en enkelt piki-piki (motorcykel) i ny og næ.
Det sidste stykke kunne bestemt ikke defineres som en vej. Vi fik siv og grene i hovedet, og det var et virkelig ujævnt terræn.

Endelig nåde vi destinationen, hvor vi fik en rundvisning i Allans forskellige “huse”. Der var et soveværelse højt hævet over jorden på grund af de hyppigt passerende elefanter, kombineret dagligstue og køkken, toilet, bad med haveslange og håndvask – alt sammen under åben himmel.
Den nærmeste nabo lå flere kilometer væk.
Farmen lå lige op ad en stor flod, som var hjemsted for kæmpestore og farlige flodheste. Aftenen forinden havde der været en flodhest i et af bedene og æde.

hytte i Tanzania

Allan tilberedte aftensmaden over bål. Stjernehimlen var enorm, stilheden betagende og madlavningen velduftende. Vi sad ved et fint opdækket bord på græsset kun oplyst af et lille stearinlys. Der blev kigget på stjerner og snakket om livet.

Inde i hytte i Tanzania

At sove i telt er lige mig. Når der ikke er et væld af udefinerbare lyde, når man gerne vil sove, og teltet ligger midt ude i ødemarken uden signal, våben, Steve Irwins genfærd eller i det mindste en MP3 til at holde lydene ude! MP3’en havde jeg faktisk med, men Allan forklarede mig, at hørelsen er den vigtigste sans, når man ligger i et tyndt telt omringet af flodheste, der forlader floden om natten for at æde. Og hvis der ikke kom en flodhest, ville der helt sikkert komme en løve, for dem var der da masser af.
Da jeg først fik denne tankestrøm klokken et om natten, var der ingen rationelle tanker tilbage i mit stakkels hoved.
Det var godt jeg havde Maja ved min side, for ellers var jeg noget nær død af skræk.

Saren Indah hotellet i Ubud på Bali - et fantastisk hotel

Det var en glæde, da jeg vågnede ved solopgang, stadig i live, og kunne se frem til en lang tur hjem i safaribilen. Den brød selvfølgelig sammen ude på landevejen med en time til den nærmeste landsby, så Allan fik nogle gutter, der kom forbi til at køre hen efter benzin til os.
Vi sad i ødemarken i stilhed med en fremmed masaimand i bilen, og lige dér vidste jeg, at jeg elsker Afrika.

Dagens indlæg er skrevet af Camilla Egeborg Møller. Camilla studerer kommunikation på DMJX og er færdig til sommer. Lige nu er hun i praktik hos Aller Media som journalist, og hun har netop været i Ungarn, som blev hendes 32. land. camilla pønser på en backpackertur til enten Asien eller Sydamerika til sommer, men indtil da må hun “nøjes” med en smuttur til Bulgarien og Rusland 🙂
Camilla deltog også med et indlæg til Rejsejulekalenderen 2012, nemlig med: “Turen går ad helvede til”.
Du kan følge med i Camillas rejseliv på hendes Instagram-profil: “Wandermilla”
.

Tekst og billeder er copyright © Camilla Egeborg Møller.

Camilla Egeborg Moller

Du kan følge Camilla og hendes rejser på hendes Instagram-profil: "Wandermilla"

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!