Julekalenderindlæg
0

”Om at rejse alene” af Tine Haslam Nielsen

”Hvor er du modig, at rejse alene”, siger min thailandske siddemakker til mig. Vi sidder i toget på vej til Bangkok lufthavn. Det er netop to måneder siden, at jeg begyndte min seks måneders lange jordomrejse. Jeg følte mig bestemt ikke modig, da jeg sad i Københavns lufthavn med tårerne trillende ned af kinderne. Jeg […]

”Om at rejse alene” af Tine Haslam Nielsen

”Hvor er du modig, at rejse alene”, siger min thailandske siddemakker til mig. Vi sidder i toget på vej til Bangkok lufthavn. Det er netop to måneder siden, at jeg begyndte min seks måneders lange jordomrejse.

Jeg følte mig bestemt ikke modig, da jeg sad i Københavns lufthavn med tårerne trillende ned af kinderne. Jeg havde altid drømt om at rejse i lang tid, men havde aldrig forstillet mig, at jeg skulle rejse alene, men jeg kunne ikke finde nogen som ville det samme som mig, så jeg måtte jo rejse alene.
Da jeg sad der i København, følte jeg mig pludselig mindre, end jeg nogensinde har følt mig. Tankerne fór igennem mit hoved: Et halvt år ALENE? Hvad nu hvis jeg ikke møder nogen? Hvad nu hvis jeg bare er ensom? Hvad nu hvis … Havde jeg dog vist, hvad der ventede mig, så havde jeg i stedet stået helt op ad døren til gangbroen og hoppet for at komme ombord på flyveren.

Tine med børn_Om at rejse alene af Tine Haslam

Ved at rejse alene mødte jeg mange flere lokale og rejsende, end jeg ellers ville have gjort. Og hvor er der dog mange fantastiske mennesker i denne verden!
Der var det par, som gav mig et tilbød om et lift til mit hostel, da det regnede, og som insisterede på at køre hele vejen op ad den mudrede bakke, selvom bilen knap nok kunne få fat. Den afrikanske pige, som lod mig blive en del af hendes liv for en kort stund. Richard, den malaysiske mand, som, da jeg blev indlagt på et hospital, blev hos mig hele natten, indtil han skulle på arbejde. Det var først senere, jeg rent faktisk fandt ud af hans navn, jeg vidste blot, at han arbejdede som chauffør på mit hostel.
Jeg har mødt mange mennesker, som har gjort meget mere, end de burde have gjort, for at hjælpe mig. Jeg har mødt mange mennesker, som kun har været i mit liv for en ganske kort stund, men deres smil vil for altid blive husket. Der er dog et smil, som står klare end de fleste, smilet fra Rosa Maria.

Rosa Maria på Cuba_Om at rejse alene af Tine Haslam

Rosa Maria arbejdede som rengøringsassistent i det hjem, hvor jeg boede i Havana. Jeg havde brugt de sidste tre uger på at rejse rundt på Cuba med min kusine. Vi havde ikke planlagt hjemmefra, at vi skulle rejse rundt på Cuba, men vi havde en skøn tur rundt på øen.
Vores tur blev afsluttet med nogle dage i vidunderlige Havana. Rosa Maria blev hurtigt som en mor for os. Når vi kom hjem om eftermiddagen efter en lang dag med sightseeing, så skulle hun lige høre, hvad vi havde fået af frokost, og var svaret ikke tilfredsstillende nok, det var det sjældent, så ordnede hun lige en sund snack til os. Hun sad på enden af stolen og lyttede intenst ,når vi fortalte hende om Danmark. Hendes største drøm var at rejse og se nogle af de mange steder, som hun havde hørt om fra andre rejsende. Men det forbliver en drøm. I stedet for måtte hun høre om stederne fra rejsende.
Hun havde ikke meget, alt hvad hun ejede kunne være i en plastikpose. Hun rejste fra sted til sted for at arbejde nogle få dage eller få uger. Hun havde ikke råd til at betale husleje, så hun måtte i stedet arbejde der, hvor hun kunne få en madras og lidt penge at leve for.
Hun knoklede dagen lang og sveden løb ned af ryggen på hende hver eneste dag, men alligevel havde hun altid overskud til give en et kæmpe smil og et varmt knus, hver gang hun så en. Hun viste os sin verden, og vi fortalte om vores.

På den sidste dag pakkede vi vores rygsække og samlede de ting, vi ikke ville have med hjem, og gav dem til Rosa Maria. Hun tog pænt i mod tingene og gik så ellers ind på et værelse ved siden af, fordi hun syntes, at det var lidt for overvældende med alle de ting. Vi havde samlet alt fra håndklæder til hovedpinepiller og tøj. Vi var dog ikke i tvivl om, hvad hun syntes var det bedste i posen, for hun kom pludselig løbende ud af værelset, mens hun råbte: ”Farveblyanter, farveblyanter!”.
Rosa Maria var meget kreativ og lavede små papmaché-figurer, som hun solgte til turister. Så at få farveblyanter, som hun ikke selv ville have haft råd til, betød alverden for hende, og hun spurgte flere gange, om vi var sikre på, om vi ville af med dem. Med den reaktion var vi da ikke i tvivl om, at hun skulle have dem. Senere på dagen gik hun rundt med sin lille nye taske, som om at hun havde fået en Louis Vuitton-taske og ikke en, som havde kostet 10 kr. i Asien.

Med andre i junglen_Om at rejse alene af Tine Haslam

Rosa Maria har rørt mig mere end de fleste andre, jeg har mødt på min rejse. Jeg har mødt mange, som hende, der vil gøre næsten hvad som helst for mig og give mig alt, selvom de ingenting ejer. Rosa Maria rørte mig bare på en helt anden måde, som jeg ikke kan forklare, og jeg har uden tvivl fået en mor mere. Med Rosa Maria havde det nok ikke haft den store betydning, men mange af de mennesker, jeg har mødt på mine rejser, ville jeg nok ikke have mødt, hvis jeg ikke rejst alene. Derfor rejser jeg oftest alene.

Dagens indlæg er skrevet af Tine Haslam Nielsen. Tine har rejst i mere end 30 lande, hvoraf hun har besøgt del alene. Hun har en stor kærlighed til Sydafrika, men holder også meget af mange andre lande som Australien, Cambodja, Bolivia og Cuba. For tiden rejser hun rundt i Sydøstasien, hvor hun udforsker naturen og kulturene, trekker og nyder mødet med de lokale. Når hun ikke rejser, så studerer hun biologi i Aarhus, men dagdrømmer dagligt om den næste tur. Følg Tines eventyr på hendes blog: A World of Backpacking og på Instagram

Tekst og billeder er copyright © Tine Haslam Nielsen.

Tine Haslam Nielsen

Tine Haslam Nielsen står bag rejsebloggen A World of Backpacking.

There are 0 comments

Leave a comment

Want to express your opinion?
Leave a reply!