“På jagt efter morgenmad i Zahara” af Stine Halmind

I Sydspanien skorter det ikke på seværdigheder: små, hvidkalkede landsbyer, majestætiske borge, paradisiske sandstrande … Men en af de oplevelser, der altid vil stå i min hukommelse som intet mindre end magisk, er ikke beskrevet i nogen guidebog.

Det er en tåget, råkold morgen. Klokken er nok omkring 5.30. Min kæreste og jeg vågner radbrækkede og frysende i den sorte Kia, vi har lejet; da vi aftenen før ankom til den lille bjergby, virkede det som verdens bedste idé at bruge pengene på en god middag frem for på et hotelværelse. Men nu er bilen gennemkold, og der er ikke udsigt til at få lukket et øje. Det er bælgmørkt, da vi rystende af kulde pakker dyner og puder (ja, så forudseende havde vi dog været) om i baggagerummet. Vi får startet bilen og sniger os usete ud af Grazalema. Hele byen sover. Gårsdagens tunge tåge hviler stadig over husene. Den minder mig om, hvordan vi aftenen forinden sneglede os opad den snoede bjergvej, mens tågen kom rullende indover bjergkammen over os og gav os en dyster velkomst.

Vi kører nordpå mod den næste bjergby, Zahara de la Sierra. Vi er omgivet af nåleskov.
Mørket bliver langsomt mere gennemsigtigt, og himlen bliver lysere. Pludselig er vi ude af skoven, og under os strækker sig en enorm dal. I samme øjeblik titter solen frem over bjergene på den anden side af dalen og bader hele landskabet i det mest fortryllende lys. Vi glemmer alt om søvnmangel og rumlende maver.

Snart kan vi se Zahara over os. Vi parkerer i udkanten af den lille by og går ad de stenbelagte gader i retning af, hvad vi antager må være byens centrum. Der er ikke en lyd at høre, bortset fra tv’et i en lille bar, hvor et par morgenfriske landmænd er ved at indtage dagens første kaffe. Vi bevæger os videre gennem byen og finder en vej opad – vi håber på lidt sol og udsigt til at akkompagnere det medbragte brød og pålæg, som skal gøre det ud for vores morgenmad.

Sulten gnaver, men vi insisterer på at nå toppen – eller i det mindste et udsigtspunkt af en art. Og vores tålmodighed belønnes så rigeligt: Ovenfor byen finder vi ruinerne af et gammelt fort. Her slår vi os ned i solen med en helt spektakulær udsigt over dalen. Og for at fuldende det idylliske scenarie dukker en ørn op ud af det blå og svæver i store cirkler over os, mens vi skærer brødet ud med en lommekniv. Vores simple proviant bliver med ét et femstjernet måltid. Og til et minde for livet.

Dagens indlæg er skrevet af Stine Halmind. Stine er ekspert i spansk sprog og kultur, men hun har også rejst til eksotiske destinationer som Mexico, Kina og New Zealand. Med et par vandrestøvler og en notesbog er lykken gjort, og de skal selvfølgelig med i rygsækken til den næste drømmedestination: Vietnam. Stine er pt. bosiddende i Malaga – “med Middelhavet i forhaven og bjerge i baghaven” – hvor hun skriver artikler for Feriebolig-Spanien.dk Det var også Stine, der skrev 5. decembers indlæg på Rejsejulekalenderen i år, se hendes indlæg her: http://www.julerejs.dk/eventyr-paa-nordspaniens-kyst-af-stine-halmind/