Det er helt igennem en urimelig og umulig opgave at fortælle om min smukkeste rejseoplevelse. Det vil være unfair og grundløst for alle de smukke øjeblikke der har været igennem årene at glorificere en enkelt af disse. Derimod er der ofte en oplevelse eller et sted der fremstår tydeligt som et smukt øjeblik når jetlag’et […]
Det er helt igennem en urimelig og umulig opgave at fortælle om min smukkeste rejseoplevelse. Det vil være unfair og grundløst for alle de smukke øjeblikke der har været igennem årene at glorificere en enkelt af disse. Derimod er der ofte en oplevelse eller et sted der fremstår tydeligt som et smukt øjeblik når jetlag’et har lagt sig. Typisk dukker disse minder op når man møder en duft, en lyd eller en sang i hverdagen flere måneder efter hjemkomsten. Først dér ved man at øjeblikket var noget specielt og smukt.
– Troperne, øerne og strandene
Det er blevet tid til at forlade Khao Lak. Først kører vi med en lidt for fartglad herre til Phuket hvor vi skal videre med en speedbåd til Koh Yao Yai. Det tager kun en halv time at sejle derud. På Koh Yao Yai tager vi en pickup taxi til Koh Yao Yai Village som er en samling 4 stjernede hytter under svalende træer. Her er en pool med voldsom god udsigt over Phang Nga bugten og kalkstensøerne. Restauranten er efter thailandske forhold meget dyr og da vi ikke er født i går spiser vi oppe ved hovedvejen i stedet. Her er en lille samling huse hvor det meste kan købes. Alle folk hilser, smiler og vinker som om man havde boet her i mange år. Her er en rustik købmand med beton gulv, støv på varerne og bananerne betales efter kilopris på den analoge vægt. Kassedamen vejer og afregner med den ene hånd imens man får et smil fra det gigantiske overbid. I den anden hånd holder hun et spædbarn. Koh Yao Yai er meget uspoleret i forhold til stort set alt andet jeg har set i Sydthailand og det lover godt.
En eftermiddag tager vi på en ATV offroad tur. Den forgår mellem rustikke træhuse bygget på pæle. Under husene mellem pælene er der hængt hængekøjer op hvor folk ligger og slapper af. Børnene vinker når vi kører forbi. Her er høns, haner, vandbøfler, geder under palmerne og andre eksotiske træer og mellem rismarkerne. Her er ikke noget “Hello my friend!” Her er meget fint og stille og roligt. Vendepunktet er en ”hemmelig strand” som ikke er noget specielt. Her ligger meget affald. Vi triller hjemad igen næsten samme vej som vi kom. Meget fint.
Folk her på øen er fede (på den fede måde). De er hovedsagelig muslimer. Kvinderne bærer et stramt tørklæde om håret i sort eller en pangfarve. De har en T-shirt eller fodboldtrøje på. Store guldringe i ørerne der sammen med den mørke hud og sarong i kraftige farver får dem til at ligne sørøverne. De virker ikke hæmmet af deres religion. Mændene går i gamle beskidte hvide T-shirt og sarong i kraftige farver. De ligner det de sikkert også er, fisker. Midt på dagen slapper de af i hængekøjer under husene. Generelt er de folk vi har mødt utrolig rare og søde. Børnene vinker. De er ikke så profit orienteret her på Koh Yao Yai.
Det er 36 grader da vi sidder i en pickup taxa på rundtur. Først til Hua Lam Beach. Et sted er der en mand som er ved at tage kokosnødder ned fra en palme. Han får hjælp fra en abe i snor der kravler op og drejer kokosnødderne rundt så de falder ned til manden. Hua Lam Beach går ud i en spids mod Koh Yao Noi lidt som vi kender fra Skagen. Her er kridhvidt sand, glasklart vand og grønne palmer. Meget fint setup. Vi triller videre i pickup taxa’en til Ko Yao Viewpoint som kræver en 5 min gåtur. Fin udsigt over Koh Yao Noi og bugten i grønne og blå nuancer. Vi slutter den lille rundtur ved Klong Son Beach. Her er det turen derud der er højdepunktet. Der er meget fint på denne ø. Men fortæl det ikke videre – der er lige tilpas med turister her.
– cykelferie, havørne og cabin
Det støvregner da jeg pakker teltet sammen. Jeg har slået teltet op og sovet lige ved siden af vejen. I mens jeg pakker teltet sammen holder der en stor turistbus ind til siden. Jeg er ikke i tvivl om at jeg er blevet turistattraktionen nu. Guiden taler i mikrofonen og alle pensionisterne sidder og kigger ud på den kolde cyklist på vej til Nordkap. De får et vink og aldrig er jeg blevet vinket til af så mange pensionister.
Før jeg har nået at cykle en time har jeg set 3 (!) havørne ganske tæt på. Det er stort. Mine første alltime. Flotte og elegante. Jeg skal være fremme ved cabin’en jeg har lejet af Frode kl. 14. Jeg må cykle koncentreret og uden pauser for at nå det. Det er hårdt da der er modvind og meget bakket. Jeg skal igennem Nordkapp-tunnelen som jeg har frygtet et stykke tid. Dels er den 6800 meter lang og dels går den ned til 212 meter under havoverfladen. 10 % hældning nedad og 10 % opad. Heroppe i det nordlige Norge er der rigtig mange turcyklister og vi er 3 der nærmest kører ind i tunnelen på samme tid. Vi følges mere eller mindre hele vejen igennem tunnelen (jeg overhaler :-)) På øen Magerøya hvor Nordkap ligger cykler jeg igennem endnu en 4.4 kilometer lang tunnel og så er jeg ved Honningsvåg. Jeg cykler de sidste kilometer til Northcape cabins som er en fantastisk robua (hytte) i vandkanten. Jeg er træt efter en dag på cyklen og spilder tiden med at sove det meste af eftermiddagen.
Det er rent Ace Ventura (the pet detective) her i Frodes hytte. I det klare og kolde vand lige uden for døren kan man se masser af søpindsvin mellem stenene. Der svømmer et par edderfugle rundt i vandkanten. Ude i fjorden er der 2 halefiner som sikkert er 2 Nise hvaler som er på størrelse med marsin som jeg kender fra de danske farvande. Jeg har aftalt med Frode at jeg kan lade min bagage stå hos ham imens jeg cykler op til Nordkap og tilbage. Det var en god ide. Vejen til Nordkap går op og ned hele vejen men mest op da Nordkap ligger i 300 meters højde. Her er jeg henne og klappe den kendte statue der er udformet som en globus. Jeg spiser rensdyr burger i centeret før jeg triller tilbage. Nordkap er et underligt sted. Det er ikke Europas nordligste sted – det ligger på en lille ø oppe på Svalbard. Det er heller ikke fastlands Europas eller Skandinaviens nordligste sted da Nordkap ligger på en ø. Nordkap er ikke øen Magerøya nordligste sted. Men Nordkap har en historie, ser mægtig ud og alle kender stedet.
Dagens indlæg er skrevet af Asger Yding Nielsen.
Asger er en erfaren rejsende, og han har rejst i både Sydøstasien, Rusland, Indien og Europa – desuden holder han meget af cykelferier og cykler i det hele taget meget rundt på sine rejser.
Asger har tidligere leveret glimrende indlæg til Rejsejulekalenderen, både i 2013 med indlægget “Nordisk sommer”, i 2014 med “Drager over Ganges” og i 2015 med “Ka’ du Kathmandu?”.
Du kan følge Asger og familiens rejser på deres rejseblog Turning Globe.
Tekst og billeder er copyright © Asger Yding Nielsen.
There are 0 comments
Leave a comment
Want to express your opinion?
Leave a reply!