Vi har haft mange smukke rejseoplevelser, i naturen og i mødet med mennesker rundt omkring i verden. Så det har været svært at vælge den oplevelse, der har været vores smukkeste. Men efter nogen diskussion faldt valget på vores vandretur ind langs isfjorden (Sermeq Kujalleq) ved Ilulissat i Grønland. Her havde naturen den helt store […]
Vi har haft mange smukke rejseoplevelser, i naturen og i mødet med mennesker rundt omkring i verden. Så det har været svært at vælge den oplevelse, der har været vores smukkeste. Men efter nogen diskussion faldt valget på vores vandretur ind langs isfjorden (Sermeq Kujalleq) ved Ilulissat i Grønland. Her havde naturen den helt store hovedrolle. Det bliver næsten ikke større, mere dramatisk, unikt, smukt og poetisk på en gang.
Rygsæk og telt var pakket, da vi under en klar blå himmel vandrede ud fra Ilulissat med kurs ind mod isfjorden. I starten fulgt vi de varder, som viser vej for nogle korte ruter omkring Ilulissat. Men snart var varderne væk og vores medbragte kort kom op af rygsækken, og vi fortsatte med isfjorden som pejlepunkt på vores højre side.
Efter bare få timers vandring følte vi os langt væk fra dagligdagens og verdens tumult. I et med naturen. Her var helt stille – og så alligevel …
Vi blev fulgt på vej af lyden fra isbjergene, der knirkende og skrabende flød ud mod isfjordens munding i Diskobugten. Af og til var det mere end en knasen, så lød det som et tordenbrag, når et af de store isbjerge vendte helt rundt eller sprækkede, og et stort stykke brækkede af. Luften var helt klar og duftede af sne og is.
Dagene langs isfjorden bød på stor natur og masser af is. En sen eftermiddag fandt vi en perfekt lejrplads. Udsigten var fantastisk og ikke langt der fra, var der adgang til rindende vand. En fredfyldt lille plads på klipperne, hvor der var udsigt til den spektakulære takkede hvide isbræ, som hele tiden skiftede form og farve.
Efter en lang dags vandring, var det skønt at ”komme hjem”. Vores trangia kom frem, der blev sat vand over og snart var der en kop varm te med udsigt. Det var også blevet tid til aftensmad, så endnu en grydefuld vand blev sat over. Dagens ret var ”italiensk” efter ”tilsæt vand modellen”.
Vandet kogte og så var der ti minutter til spisetid. Her sad vi på kanten af verden og nød kigget ud over isfjorden og stilheden. Pludselig var der noget der bevægede sig i kanten af vores synsfelt. Vi havde fået besøg.
En lille polarræv var blevet så nysgerrig, at den måtte hen og snuse til vores frysetørrede mad. Vi sad helt stille, mens vores nye lille ven undersøgte mad og støvler. Lige så pludselig som den dukkede op, trissede den af sted igen. Nysgerrigheden var blevet stillet, og vi havde igen den storslåede udsigt og to poser med Pasta Bella Italia helt for os selv. En kæmpe oplevelse rigere. Så bliver det bare ikke større. Alt gik op i en højere enhed, og stilheden fyldte alt.
Dagens indlæg er skrevet af Helle og Toni.
Helle og Toni bor i København, hvor Helle arbejder som bibliotekar, og Toni arbejder i Friluftsland. De er meget glade for at være af sted på vandreferier.
GR221 på Mallorca samt ture på Island og her Grønland står som nogle store oplevelser.
Helle og Toni har ikke på den måde ét favorit rejsemål, med de vil egentlig bare gerne opleve og se så meget som muligt af verden. De rejser langsomt, og uanset om de er på storbyferie eller vandreferie, så holder de meget af at sidde og opleve livet gå sin gang.
Både Helle og Toni er begge to rigtig glade for at tage billeder, så de har fundet ud af, at de er nødt til at have et kamera hver, når de er ude at rejse.
Desuden står Helle og Toni bag den glimrende danske rejseblog, afoot, som de håber kan inspirere andre til at komme af sted, ud og opleve verden.
Og så deltog de med et dejligt indlæg på Rejsejulekalenderen i 2015, nemlig: Nytår i Skotland.
Tekst og billeder er copyright © Helle og Toni, afoot.
There are 0 comments
Leave a comment
Want to express your opinion?
Leave a reply!