”Vidunderlige Madagaskar” af Anne Marie Boye og Rasmus Lyngsøe

At bede os om kun at vælge én favoritdestination er som at forlange af en otte-årig dreng, at han skal gå ind i en bland-selv-slikbutik, men kun må vælge én slags slik.

Vores valg kunne være faldet på Mexico, som vi regner som vores andet hjem. Eller Filippinerne, hvor vi havde den mest fantastiske bådekspedition ved Palawan. Eller Indonesien, som vi besøgte denne sommer og straks blev forelskede i. Alligevel vil vi gerne fortælle om Madagaskar, som er mere uopdaget og unikt end noget andet land, vi har rejst i. Masser af meget specielle og endemiske dyr. Fattigdom, smil og venlighed fra den lokale befolkning. Smage, lugte og atmosfære. Afrikansk – og så alligevel ikke.

Vi besøgte første gang Madagaskar i 2007. Det var klart dyrene og nationalparkerne, der trak, og fra første øjeblik var vi overvældet over landet, stemningen, befolkningen, farverne, ja, det hele. Vi gik gaderne tynde i hovedstaden, Antananarivo, mens vi ventede på vores bagage, som ikke var kommet med flyet. Tre dage efter – nu med bagage – fløj vi til Nosy Be, hvor vi så og fotograferede vores første kamæleoner og lemurer. Nosy Be bød desuden på flotte solnedgange på stranden og ture i udriggerkano i det krystalklare vand, som det Indiske Ocean er så kendt for.
Vi tog offentlig transport til den nordligste by, Diego Suares, og nød nationalparkerne Ankarana Reserve og Amber Mountain National Park, hvor vi bl.a. så verdens mindste kamæleon.

Køreturen i en overfyldt taxibrousse (15 sæder og 25 mennesker) og vores pressede program gjorde, at vi hurtigt blev enige om ikke at tage den 20 timer lange køretur videre. Derfor fløj vi til Sambava på den nordlige østkyst, hvorfra vi planlagde en trekkingtur i Marojejy Nature Reserve for at se den udrydningstruede hvide silkesifaka.
På vejen mod nationalparken nød vi duften af vanilje, som blev tørret i vejkanten, og som vi kunne dufte gennem de åbne busvinduer. Vi havde tre fantastiske dage i parken og så en masse spændende dyr, men sifakaen viste sig ikke.

I Andapa nød vi naturen, landskabet og de mange kamæleoner, som vi hver dag spottede på vores gåture. Vi havde hyggeligt selskab af lokale børn, der hurtigt fandt ud af, at vi ledte efter dyr. Så snart havde vi hjælpere, hvis øjne var noget mere trænede end vores. Ud over deres selskab og hjælp var det bedste, at alle børnene hurtigt jublede lige så højt som os, hver gang de fandt en ny kamæleon.
Efter 3 dage måtte vi dog videre. Det eneste, vi ikke kom til at savne ved Andapa, var hver dag at blive vækket af en gås, som boede uden for vores vindue, og som skræppede meget højt kl. 5 om morgenen.

Efter endnu en flyvetur blev vores næste destination den hyggelige by Maroantsetra, hvor vi om morgenen gik på det lokale marked. Her købte vi mad til vores tur i Masoala National Park og kurve i massevis. I Masoala så vi verdens største kamæleonart, boede i telt på den skønne ø Nosy Mangabe, gik natture for at opleve den nuttede muselemur, og vi var også heldige at se en tenrec – et vældig sødt pindsvin.

Så gik turen til Ile Sante Marie – pukkelhvalernes paradis. En skøn ø med mulighed for at se masser af migrerende pukkelhvaler hvert år mellem juli og september. Vi havde nogle fantastiske dage ved stranden, på hvalsafari og ved den gamle piratkirkegård. Om eftermiddagen lå vi inde i vores lille bungalow med åben dør ud mod havet og så de store hvaler glide forbi – helt fantastisk!

Efter vi kom hjem fra denne fabelagtige rejse, blev vi ved med at tale om alle de fantastiske oplevelser, som vi havde haft i Madagaskar. Hvor varieret øen var. Hvor venlig befolkningen var. Hvor meget vi ønskede os tilbage til nye eventyr – for vi var slet ikke færdige med dette paradis. På 5 uger havde vi kun bevæget os rundt i det nordøstlige hjørne af landet, da det er kæmpe stort og med en meget dårlig infrastruktur.
Pukkelhvalerne og Ile Sante Marie var vores eneste genvalg, da vi besøgte Madagaskar igen i 2013. Der var masser af de andre steder, som vi også gerne ville gense, men tidspres gjorde, at vi valgte nye i stedet for.
Efter endnu en skøn tur til pukkelhvalernes paradis fløj vi til den lille by Mananara på Madagaskars østkyst. Her skulle vi på jagt efter den meget berømte aye-aye. Vi havde ledt efter den i 2007 men uden held, så nu skulle det være. Og vi blev ikke skuffede. På Aye-Aye Island tilsmilede lykken os.

Efter en uge fløj vi tilbage til Tana, hvorfra vi havde lejet en firhjulstrækker med chauffør i 2 uger. Undervejs havde vi mødt to hollandske piger, som tog med på turen mod at betale halvdelen af udgifterne.
Vi besøgte først Andasibe National Park for at se og høre den berømte Indri, som ”synger” hver morgen. Derefter kørte vi til det centrale Madagaskar, hvor vi gerne ville opleve den særprægede skik Famadihana. Familier genbegraver deres forfædre hvert syvende år. De åbner gravstederne, tager de dødes knogler ud, lægger dem i nye, rene klæder, bærer knoglerne hjem til et familiemedlem og holder en fest, hvorefter de steder dem til hvile igen dagen efter. Det blev nogle hektiske dage på jagt efter familier, som var midt i dette ritual og som gerne ville have besøg af fremmede. Efter flere forviklinger (som man kan læse mere om på vores blog) fik vi til sidst oplevet det, vi kom efter.

Så gik køreturen til det vestlige Madagaskar for at se baobab-alleen. Her så vi havet igen og var heldige at se det sjældne rovdyr, fossaen, i Kirindy Skovreservatet.
Derefter kørte vi tilbage til det centrale Madagaskar for at opleve de tre nationalparker Ranomafana, Anja og Isalo. Her var den største oplevelse helt klart de ringhalede kattalemurer, som bare er så søde og sjove at kigge på.

Vi har brugt godt 2 måneder i Madagaskar og besøgt 9 forskellige naturreservater, men der er stadig masser af spændende dyr og steder, som vi gerne vil gense – og endnu flere, som vi endnu ikke har oplevet. Madagaskar er et vidunderligt land med så mange forskellige muligheder og oplevelser. Vi vil anbefale alle dyreelskere med en eventyrer i maven at rejse til denne fantastiske ø.

Dagens indlæg er skrevet af Anne Marie Boye og Rasmus Lyngsøe. Anne Marie og Rasmus har rejsebloggen To på tur, hvor de sammen skriver om nogle af deres mange rejser rundt på kloden – du kan se deres rejseblog her: To på tur
De rejser med nysgerrighed, kamera, svømmefødder og rygsæk, og de har backpacket så forskellige steder som Belize, Grønland, den selvudråbte republik Transnistrien, Georgien, Oman, Madagascar, Myanmar, Palau og Mikronesien.